Frøslev kirke, Mors
 
Kirken den er et gammelt hus
 
   

1.Kirken der er et gammelt hus
står, omend tårnene falde;
tårne fuldmange faldt i grus,
klokker end kime og kalde,
kalde på gammel og på ung,
mest dog på sjælen træt og tung,
syg for den evige hvile.

2.Himlenes Gud vist ej bebor
huse, som hænder mon bygge,
ærkepaulunet var på jord
kun af hans tempel en skygge;
dog sig en bolig underfuld
bygged han selv af støv og muld,
rejste af gruset i nåde.

   

3.Vi er Guds hus og kirke nu
bygget af levende stene,
som under kors med ærlig hu
troen og dåben forene;
var vi på jord ej mer end to,
bygge dog ville han og bo
hos os i hele sit vælde.

4. Hvor vi end mødes trindt på jord,
Frelserens navn vi påkalde
Flux Han med lyd af Livets Ord
Kommer, som Ånd over skjalde,
nær som sit Ord, i allen stund, Han
er vort hjerte og vor mund, Drot
over tiden og rummet.

   


5.Samles vi kan da med vor drot
selv i den laveste hytte,
finde med Peder: her er godt!
tog ej al verden i bytte;
Kirken og vi, som ærlig troe,
Altid er Eet såvel som To,
Eet med vor Drot og hinanden!


6.Husene dog med kirkenavn,
bygte til frelserens ære,
hvor han tit tog de små i favn,
er os som hjemmet så kære;
dejlige ting i dem er sagt,
sluttet har der med os sin pagt
han, som os himmerig skænker.

   

7.Fonten os minder om vor dåb,
altret om nadverens nåde,
alt med Guds ord om tro og håb
og om Guds kærligheds gåde,
huset om ham, hvis ord består,
Kristus i dag alt som i går,
evig Gud søn, vor genløser.

8.Give da Gud, at hvor vi bo,
altid, når klokkerne ringe,
folket forsamles i Jesu tro
der, hvor det plejed at klinge;
Verden vel ej, men I mig ser;
alt hvad jeg siger, se, det sker,
fred være med eder alle!

 

 

9. Aldrig dog glemmes meer i Nord
Kirken af levende stene,
dem som i kraften af Guds Ord Troen
og dåben forene! Selv bygger Ånden
Kirke bedst, trænger så lidt til drot
som præst, Ordet kun helliger Huset!

- ærkepaulunet: Israels helligdom
under ørkenvandringen,
her stod pagtens ark.

Grundtvig 1837.  

   

 

 

 I nuv. salmebog: vers 2, Herren vor/ændret til/Himlenes Gud. Vers 4 og 9 er udeladt.

   

Der står allerede fra først: Kirken den er et gammelt hus, står, omend tårnene falde;
tårne fuldmange faldt i grus - fortolkning på plads: "Tårnene er naturligvis ikke  kirke - tårne, men borge og slotte som symboler på den verdslige magt. Og videre : Der er dog ikke noget sted, hvor vi snarere kan finde Herren -

 

 
 
 oversigt