Med Strålekrans om Tinde -
 

 
Troldnød i vor have, 13 feb.
 
 

Hos Herren paa det Høie
Stod Simon Jonæ-Søn,
Som Solen var hans Øie,
Som Lys hans Klædning skiøn.

Det klang, som fjerne Toner
Af Sang og Fløite-Lyd:
Min Søn med Glands Jeg kroner,
Adlyder ham med Fryd!

 

 

Med Venner fra Guds Bolig
Da Herren skifted Ord,
Om Kors og Død fuldrolig,
Om Seng i sorten Jord!
O hør mig, Drot, du Kiære!
Udbrød da Simon glad,
O, her er godt at være,
Vi aldrig skilles ad!
  
O, havde vi kun Skygge,
Var himmelsk her at boe,
Lad Hytter tre os bygge
Til Dig og Venner to
Vi sidde i det Lave,
Vor Herre over Sol,
Vi sidde mellem Grave,
Han paa sin Faders Stol!
  
Dog godt er her at være,
Det volder Herrens Ord,
Som virker til Hans Ære
Vidunderlig paa Jord!
Det lyder for vort Øre,
Gienlyder i vort Bryst,
Da kan vort Hjerte høre
Med Fryd Guds Fader-Røst!
  
Da see med Sjælens Øie
Vi Herren i Hans Glands,
See Englene sig bøie
For Ham med Straale-Krands!
Med Venner i Guds Bolig
Vor Aand da skifter Ord,

Om Kors og Død fuldrolig,

Om Seng i sorten Jord!
  
Vort Kors er uden Jammer,
Vor Død er uden Brodd,
Vor Grav et Sove-Kammer,
Og Herrens Liv vor Lodd!
Med Ham vi Alle døde,
I Daabens dybe Flod,
Med Himlens Morgen-Røde
Nyfødte vi opstod!
  
. Thi vilde ei vi bytte
Med Bjerg og Sole-Glands,
Vor lave Tempel-Hytte
Og Herrens Seiers-Krands!
Hans Aand er i vor Kiæde,
Hans Ord er i vor Mund,
Ham Selv vi see med Glæde
Nu om en liden Stund!
  
Til Jesu Christi Ære,
Det tone høit i Sky:
Ja, her er godt at være
I Herrens Kirke-By!
N. F. S. Grundtvig: »Sang-Værk«,
1837, No. 26.
 

Grundtvig skrev i 1836 ovenstående salme, 15 vers. Det lå i luften, at der skulle ændres, noget i den kunne misforstås. For kirkebrug ændrede Grundtvig salmen fuldstændig i 1853 til ny salme på 11 vers, som vi kender den
"Med Strålekrans om Tinde" 

 
Med Straale-Krands om Tinde
Forklaret Jesus stod,
Det varmer os herinde,
Ved dybest Hjerterod
Thi naar han aabenbares
I Støvets Egn paany,
Skal vi med ham forklares,
Ham møde høit i Sky.
 
Han stod paa Thabors Høie,
Den Guds og Davids Søn,
Som Solen var hans Øie,
Som Lys hans Klædning skiøn.
Med Venner fra Guds Bolig
Vor Frelser skifted Ord
Om Kors og Død fuldrolig,
Om Seng i sorten Jord.
 
O hør mig Drot, du Kiære,
Udbrød da Peder glad,
Her er saa godt at være,
Ei meer vi skilles ad!
Vi sidder i det Lave,
Vor Frelser over Soel,
Vi sidder mellem Grave,
Han paa Guds Kongestol.
 
Dog godt er her at være,
Det volder Herrens Ord,
Som Aanden, til hans Ære,
Os trøster med paa Jord.
Som Venner i Guds Bolig
Med ham vi skifter Ord
Om Kors og Død fuldrolig,
Om Seng i sorten Jord.
 
Vort Kors er uden Jammer,
Vor Død er uden Brodd,
Vor Grav et Sovekammer,
Vor Herres Liv vor Lodd.
Hans Aand er i vor Kiæde,
Hans Ord er i vor Mund,
Ham selv vi seer med Glæde
Nu om en,liden Stund.
 
Til Jesu Christi Ære
Det tone høit i Sky:
 
Her er saa godt at være
 I Herrens Kirkeby!
N. F. S. Grundtvig 1853.
Fest-Psalmer, 5. opl. 717.
 
Jvf. Sangv. IV, 250.
 
Med Venner fra Guds Bolig
Vor Frelser skifted Ord
Om Kors og Død fuldrolig,
Om Seng i sorten Jord.
Fjerde vers "Med venner" -
er det eneste vers fra den oprindelige salme.
  

 

 

Herover er først vist vindue fra Skivholme kirke.
Billedet af det runde vindue er taget i en kirke ved floden Mosel i Tyskland.
 Ideen til, hvilken salme, der får sin side hver uge, opstår ret tilfældigt.
"Med Strålekrans" var blandt salmerne ved søndagens DR-kirken, og da melodien var den samme som "Du ved det nok" et par sider tilbage i denne serie, ja, så var valget oplagt for denne side. I øvrigt en vellykket TV- gudstjeneste.

 

 

Mens vi venter på foråret. Den blå anemone er så småt ved at vise sig -

 
oversigt