I Nazaret i trange Kår
 

I Nazaret, i trange Kaar,
Med Høiheden fortrolig,

Der voxde op til Manddomsaar
Vorherre blid og rolig,
Som den, der veed i Hytten godt,

Hos Fader paa det høie Slot
Han har sin visse Bolig.

Det gjorde alt hans Faders Aand,
Som over Issen svæved,
Han gierne gik i Ledebaand,
Som ham til Himlen hæved,
Han gik med Smil sin stille Gang,

Og kun hvor Synd gik fræk i svang,
Han sukked dybt og bæved.

 

Saa er vi alle Kongebørn,
Skiøndt fattige og ringe,
Og høiere end nogen Ørn
Sig Tankerne opsvinge,
Naar Jesus er vort Hjerte nær,
Som Herre mild og Broder kiær,
Som Barn med Englevinge.

Da har og Gud et Nazaret
Til os ensteds paa Jorden,
En lille kiøn og yndig Plet
I Syden eller Norden,
Hvor overalt vi see Guds Spor,
Og lytte glade til hans Ord,

Som Fuglesang og Torden.

 

Der, som Gud Faders egne Smaa,
I Dagetal vi lære,
I Aandens Kraft at staae og
Og tale til Guds Ære,
 
Opclskes til, i Manddoms-Aar,
 
Som Træer i Guds Abildgaard
Vdsignet Frugt at bære.

Saa voxer vi i Jesu Fjed,
Saa kommer vi til Kræfter,
Saa lærer vi at elske Fred

Og skikke os derefter,
Saa fyldes med den Viisdom vi,
Som Ydmyghed er Sjælen i,
 
Hvorved ei Hovmod hefter.

 

O, Gud skee Lov for Naadens Ord,
som Trøst for dem, som græde!

Og Gud skee Lov for Jesu Spor,

Hvori de Smaa kan træde!

Og Gud skee Lov for Herrens Aand,
Som fører os i Ledebaand
Til evig Fred og Glæde!

N. F. S. Grundtvig 1853
Fest-Psalmer, 5. opl., 714.
Her efter 6. opl., jvf. Sangv. IV, 247.

 
 

Den oprindelige salme fra 1845 indledtes med:  "I Nazaret der var saa smukt / Paa Brinkerne de steile, / Der saae man over Skoven lukt / Vel Snese Skibe seile/  Dem saae man uden Øien-Glas / PaaSøen ved Tiberias / Det kan vist aldrig feile" 

 

Der gøres opmærksom på ligheden med Kingo, der lader englene sige til Josef:
"Der er dog end en liden Plet / Hvor du kanst boe og bygge ,/ Udi det ringe Nazareth, Der faaer / Du Skjul og Skygge!"  - her genkender vi i Grundtvig; "en lille køn og yndig plet" i fjerde vers.
Det er således to Nazaret -billeder, fælles for Kingo og Grundtvig.

 

 

Salmen fra 1845 kom med i forskellige hefter med bibelhistoriske salmer. Det meste af den var
den rene almueidyl. Forskellige ændringer fulgte. Den nuværende salme, udgivet i 1853, er
stærkt forandret i forhold til den første salme. Det er noget af en forædlingsproces, der
finder sted i salmedigtningen med ændringer og udeladelser.


Uffe Hansen (tidl. valgmenighedspræst) fortæller om en præst, der lod konfirmanderne
fremsige et selvvalgt vers ved konfirmationen. Han var bekymret for en fattig dreng med dårlige skolekundskaber, det var tvivlsomt, om han overhovedet kendte noget salmevers.
Men da drengen fremsagde "Så er vi alle kongebørn, skønt fattige og ringe" - da forstod præsten og vel også menigheden, at denne dreng havde fundet netop, hvad både han
og vi alle har brug for at trøstes ved.

 

Fra gemmerne hentede jeg
dette billede fra Udby kirke
Bag korset udenfor ses
bakken vest for kirken


 

 

Forf. Emil Frederiksen skildrer udsigten, som Grundtvig har set den fra bakken i første salme "Nazaret der var så smukt", - videre:
Som den ved, der har lært sin bibelhistorie, er det ikke muligt at se nogen sø fra Nazaret. 
Men Grundtvig - som også kunne sin bibelhistorie  - har simpelthen tænkt på Udby. Barndomshjemmet blev for ham et Nazaret .."

 

 
oversigt