Du gav mig O Herre
 
 

Engang blev Egå sogn betegnet som et af de "fedeste" i det daværende Randers amt. Med frodige marker ud til havet. Nu gemmer Aarhusbugten sig bag en bred bræmme af velhavervillaer langs kysten. Sognets indbyggerantal er mangedoblet, det er blevet en forstad til Aarhus. Selve det gamle Egå er næsten intakt, dog er en del af de gamle gårde borte. Denne side skulle blive lidt mere personlig end de  øvrige salmesider. Mine kære forældre sagde ja til hinanden foran kirkens alter for mange år siden. Og to af mine bedsteforældre er begravet på kirkegården.

 

 

En kold og regnfuld dag i marts var vi i Egå kirke for at sige farvel til gammel ven, Søren Würtz. Han døde et par måneder før sin 90 årsdag. Der var fem salmer ved højtideligheden. Den første, "Se nu stiger solen", gemmer vi til senere, ved Randers fjord. Den næste passede også fint på Søren: "Du gav mig, o Herre, en lod af din jord" Han var landmand og bonde i ordet bedste betydning. Søren var optimist, gik foran, var betroet virke i sogneråd og meget mere. Han færdedes hjemmevant i skole som i forsamlingshus. Arbejdsom, flittig. For godt 20 år siden mødte han sin skæbne, blev påkørt af en uagtsom bilist en mørk aften. Han lå i lang tid, bevidstløs. Men Søren var stærk. Overlevede, selv om han skulle tilbringe tyve år i kørestol. " Så lær mig da, Herre, at dig til behag/jeg bruger det pund, mig blev givet, at fylde med hæderligt virke min dag/at hjælpe og værne om den, som er svag/at elske, thi deri er livet/ Og giv mig til sidst/et navn Herre Krist/som er i din livsbog indskrevet!" Fire stovte sønner og to børnebørn bar ham det sidste stykke ud af kirken til Händels Largo (Xerxes)

 

 

Du gav mig, o Herre, en teg av din jord,
 
Som jag nu min egen får kalla.
Du gav mig ett vårv och ett brod for mitt bord.
Hår lever jag trygg på ditt måktiga ord,
Hur tider an våxla och svalla.
Hår reddes mitt bo,
Hår njuter jag ro

och får i din hånd mig befalla 

Av framfarna slåkten som sentida arv
Jag mottog den mark, som jag plojer.
Hår broto de sten, och hår går nu min harv
I åkrarnas mylla sitt fredliga varv.
Dock hogre min tanke sig hojer.
Ty allt år ett lån
Dårovan ifrån,
Din kårlek i allting sig rojer.

 

Herover den svenske salmes to første vers. Forfatteren, provst C. R. Sundell skrev i okt.1937 til en Oscar Lovgren om salmens tilblivelse bl.a.: "Den lille salme blev til straks efter midsommer 1934,(offentliggjort i forskellige blade) og videre: Et forsøg for landmænd - Den lille salme var kommet til mig som en gave. Jeg havde om aftenen gået i vor skønne allé og glædet mig over den skønne frodighed samt tænkt på landmændenes glæde over den lovende høst. Denne stemning forblev hos mig, og da jeg gik til hvile, lod jeg lampen brænde, tog et stykke papir og straks var den formet og færdigskrevet"

 

Carl Reinhold Sundell, f. 1857 i Norrköping, bl.a. lærer og skoleinspektør, kom til Ôstra Eneby ved Norrköping i 1909 og virkede der som sognepræst  i 32 år til sit 84.år.Han var en betydelig begavelse, meget veltalende, og havde en ukuelig arbejdskraft. Han blev provst i Norrköping provsti i 1914.Han
 døde 1947.Det sidste vers med "att älska,
ty darav går livet" beskrives som mere af
hans sind end af selve salmens sammenhæng. Hans søn sagde om
 ham, at han aldrig har hørt et menneske
bede sin  bøn og sit Fadervor med en sådan inderlighed.

 
Du gav mig, o Herre, en Lod af din Jord,
som jeg nu min egen maa kalde

Du gav mig et Dagværk og Brød til mit Bord.
Her lever jeg trygt paa dit mægtige Ord,
der taler til mig som til alle
Her bygtes mit Bo

her nyder jeg Ro
og kan dig med Glæde paakalde.
Af henfarne Slægter jeg arved den Vang,
hvis Muld jeg for Udsæd nu pløjer.
Her rydded de Marken for Stene engang
og dyrked den siden med Suk eller Sang
Nu, Herre, for dig jeg mig bøjer:
den Mark, som blev min,
var altid dog din.
Min Tanke til dig jeg ophøjer.
 
Saa lær mig at leve, o Gud, som jeg kan,
frimodigt som Fuglen i Skove,

og takke for Regnen, som vander mit Land,
for Solskin og Varme i Sommerens Brand,
for Avl i min Lade dig love
.Hvad magted jeg vel,

om du ej gav Held ?

Det vokser jo, medens vi sove.
Saa lær mig da, Gud, at jeg dig til Behag
forvalter det Pund, mig blev givet,

at fylde med hæderligt Virke min Dag

at hjælpe og værne om den, som er svag,

at elske, thi deri er Livet.

Og giv mig tilsidst

et Navn, Herre Krist,
som er i din Livsbog indskrevet
  

Domprovst K. L. Aastrup oversatte salmen i 1945. Han måtte flygte til Sverige under 2. verdenskrig og gjorde der præstetjeneste for de danske flygtninge. Det beskrives, at han ikke kunne sove om natten, så han fik tiden til at gå med at oversætte ikke så få svenske salmer til dansk, heriblandt "Du gav mig O Herre", som blev os en skattet høstsalme.

 

 
oversigt