Denne er Dagen, som Herren har gjort
 

 
Vedersø kirke.
 
Denne er Dagen, som Herren har gjort!
Op han i Dag lukked Himmerigs Port,
Sa skal hver Søndag det lyde;
Den skal Hans Tjenere fryde
Thi i dens hellige Timer
Herlig af Graven opstod Guds Ord
 Naadig fra Himlen Guds andnedfoer!
Veed I nu, hvorfor det kimer?
Frels da nu, Herre, giv Lykke og Held!
Værket i Dag er dit eget!
Lad Millioner Dig takke i Kveld.
For Du dem har vederkvæget!
 Ja, lad dem prise med Glæde
Aanden, som taler og trøster frit,
Folket velsigner i Navnet dit.
Viser, din Fred er tilstæde!
  
 
Herre, vor Gud, ja besøg os i Glands,
Hvor i din Kirke vi mødes!
Tungerne binde dig Krands over Krands,
Alt som vort Hjerte opglødes!
Høitiden voxe med Dagen!
Paaske og Pindse udsprang af Juul,
Saa lad og Glæden af Tro i Skjul
Spørge forgæves om Magen
Ja, lad saa virke dit Bad og dit Bord
Med de indviede Tunger.
At det kan høres, din Aand og dit Ord
Er det, som taler og sjunger!
Lad os det føle og smage:
Aanden er bedre end Kiød og Blod,
Herren er liflig og eiegod.
Christne har kronede Dage.
!  

N,F.S. Grundtvig. Sang-værk 1837, nr. 134

 

Denne dejlige søndagssalme understreger begrundelsen for at holde søndag i mindet om påskemorgen og pinsedag ved gudstjenesten i kirken.

 

Kaj Munk var ikke god til at synge, men elskede at høre på salmesangen. Især nævnes "Den store Mester kommer", "Dybt hælder Året", "Du, som går ud fra den levende Gud"," Min Sjæl, du Herren love", "Til Himlene rækker" o.a. Efter prædiken blev ovenstående, sidste vers "Ja, lad så virke dit Bad og dit Bord" altid sunget stående. Hvis kirkegangen var sløj en søndag, kunne han finde på at sige: " Jeg forstår ikke, at nogen kan ligge og sove sådan en smuk søndag morgen, i stedet for her i Guds hus at høre Guds ord og tilbede ham" 

(citat: Bogen om Kaj Munk. 1946)

 

 
oversigt