Den yndigste Rose

 

 
  

1. Den yndigste Rose er funden
Blant stiveste Torne oprunden
Vor Jesus den deyligste Pode
Blant syndige Mennisker grode

2. Alt siden vi tabte dend Ære
GUds Billedes Frugter at bære

Var Verden forvildet og øde
Vi alle i Synden bortdøde

 

3. Som Tidsler ey mere kand due
End kastes i brændende Lue

Saa tiente ey Verden til andet
 
End vorde ved Ilden forbandet

4. Da lod GUD en Rose opskyde
Og Sæden omsider frembryde
At rense og ganske fo(r)søde
Vor Vextes fordervede Grøde.

 

5. Saa blomstrer Guds Kircke
m
eed Ære/Og yndige Frugter
 kand bære
/Thi JEsus
dends Grøde opliver
/
Og Vædske i Vexterne giver.

6. Ald Verden nu burde sig fryde
Med Psalmer mangfoldig udbryde

Men mange har aldrig fornommen
At Rosen i Verden er kommen.

 

7. Forhærdede Tidsel-Gemytter
Saa stive/ som Torne og Støtter

Hvi holde i Eder saa rancke
I Stoltheds fordervede Tancke.

8.  Ach søger de nedrige Stæder
I Støvet for Frelseren græder
Saa faar I vor JEsum i Tale
Thi Roserne voxer i Dale

 

9.  Nu/ JEsu/ Du stetze skal være
Min Smykke/ min Rose og Ære

Du gandske mit Hierte betager

Din Sødhed jeg finder og smager.

 10. Min Rose mig smykker og pryder/
Min Rose mig glæder og fryder
/
De giftige Lyster Hand døder

Og Kaarset saa liflig forsøder

 

11. Lad verden mig alting betage
 
Lad Tornene rive og nage
Lad Hiertet kun daane og briste
Min Rose jeg aldrig vil miste

 

»Nogle Jule-Psalmer/ GUD til Ære
Og Christne-
Siæle/ i sær siin
elskelige Meenighed til Opmunt
ring
Til den forestaaende Glædelige Jule-Fest

Eenfoldig og i Hast sammenskrevne

 Af H. A. B.,
Tundern 1732.«

  
 

Kingos "Vinterpart" på 31 vers, heriblandt: "Der henger min Rose blant Nelder/Der falmer min Rose, og felder/Blant Torne de yndige Blade/Der Tornen min rose tør skade" Det berettes, at her er rim og billeder som må have siddet i Brorsons øre. Brorsons salme får fornemme ord med, Hans Brix: - om den mystiske søde duft, der er denne salmes enestående tillokkelse  og omsættes i slutningen til en brændende ekstase. Brix sammenligner tornene med tornekransen på den korsfæstede. Men den rette fortolkning er: "Verden fremstilles som en dyrket ager. Den var i tidernes morgen frugtbar, men gik i forfald ...Ageren er overgroet med stridt ukrudt. Da lod Gud en rose opskyde, Jesus fødes. Og omkring rosen dukker kornet frem: "Og sæden omsider frembryde" - Æren er vundet, og tidslerne må vige, som det har været Guds hensigt. Thi han lod rosen skyde frem og kornet gro "at rense og ganske forsøde vor vækstes fordærvede grøde"

 

Citat Anders Malling

 

 
oversigt