Gak ud min Sjæl -

- betragt med glæde denne skønne sommertid.

 

 
Gjerrild kirke
  
Sommerlied:

Geh aus, mein hertz, und suche freud
In dieser lieben sommerzeit
An deines Gottes gaben.
Schau an der schonen gårten zier
Vnd siehe, wie sie mir und dir
Sich
 aussgeschmiicket haben.

Die båume stehen voller laub,
Das erdreich decket seinen staub

Mit einem grimen kleide;

Narcissus und die Tulipan

Die ziehen sich viel schoner an
Als Salomonis seyde.


To første vers af Poul Gerhards salme, Sommerlied "Geh aus" Denne sommersalme er fra 1653 og på ikke mindre end 15 vers. Salmen beskriver landskaber med blomster og dyr som et Guds skaberværk. Skrevet af Gerhard, som levede mere i sin bibel med dens motiver end i naturen. Den fandt snart vej til tyske salmebøger.
 

Vaarsang: 

1. Gaa ud min Sjæl! betragt med Flid
I denne skjønne Sommertid

Guds underfulde Gaver!

See, hvor hvert lille Blomsterpar

Sig yndefuldt nu smykket har
Paa Marker og i Haver.

2. Hvert Træ nu pranger med sit Løv
Og Jorden dækker til sit Støv
Med sommergrønne Klæde
Og skjønnere er Liljens Dragt
End Salomon i al sin Pragt
 
Paa gyldne Kongesæde.

  
Høit svinger sig de Lærker smaae,
Og Duerne fra dunkle Vraa

I Skov og Mark sig fryder,
Og Nattergalen, hør engang!
Nu synger glad sin Vexelsang,

Saa Bjerg og Dal gjenlyder.
Nu høres Gjøgen med sit Kuk,
Og Hønen med sit ømme Kluk
Udbreder vidt sin Vinge,

Nu Storken boer paa Bondens Tag,

Mens Hjorten glad den lange Dag
I dybe Græs kan springe.
 
Igjennem Sandet risler let
De Bække smaae, omkransed' tæt
Af Glemmigeier mange.
 
I grønne Enge tæt derved
Man hører Kvægets Lystighed

Og muntre Hyrdesange.
En Bisværm seer man hist og her
Af Blomsterkalken reen og skjær
Sin Honning-Dugg at sanke.
Den søde Viinstoks stærke Saft
Hver Dag fornyes i sin Kraft
Udi den svage Ranke.
 
Hver Hvedemark om gylden Høst
Nu varsler til den Gamles Trøst
Og til de Unges Glæde;

Og Paradisets Takkesang
 
Gjenlyder i en Efterklang,
Fra lave Barnesæde.
Ei heller jeg kan tie, naar
Jeg seer Guds Godhed, hvor jeg gaaer:
I Skov og Mark og Enge.
Naar Alting synger paa sin Viis,
Jeg synger med til Herrens Priis
Og slaaer Guldharpens Strenge.
 
 Ak, tænker jeg, er der saa stor
En Skjønhed paa den faldne Jord
For Syndere at finde;

Hvor skal vi da vel frydes ved
Al Glandsen af Guds Herlighed,
 
Som er i Himlen inde.
Hvor maa det være sødt især,
At vandre i Guds Haven der
I Evighedens Sommer,
Og høre der den Dag saa lang
De tusinde Serafers Sang,

Hvor Natten aldrig kommer.
 
O kjære Gud, o var jeg der
Og stod for Thronen reen og skjær,
Med Salighedens Palmer!
Saa vilde jeg paa Engleviis

Forkynde høit din Naades Priis

Med tusind skjønne Psalmer.
Men bærer jeg end her mit Aag,
Og mægter Tungen Hjertets Sprog
Kun svagt endnu at kvæde;
Jeg om din Fryd dog synge vil
Saa godt jeg kan, og sætte til
For den al Verdens Glæde.
 
Velsign mig med din Hellig-Aand
Og plei mig med din egen Haand,
Saa jeg for dig maa være:

En lille Blomst med liflig Lugt,
 
Et lille Træ med yndig Frugt,
Til Jesu Christi Ære.
Men, Fader! naar du eiegod
Oprykker Blomsten med sin Rod
For bedre den at gjemme,
0   plant mig da og giv mig Læ -
Ved Livets Væld - af Livets Træ
1 Paradiis derhjemme!
 

 

Den danske oversættelse ved Chr. M Kragballe,
 udgivet:
»Kirkelig Samler« Kjøb. 1857, på 14 vers.
Salmen er nu på  seks vers med mindre ændringer, for eksempel
er "gaa" ændret til "gak", det giver en mere højtidelig indgang.

 

 

Denne sommersalme i Gjerrild kirke kunne passende henledes på en dag i juli 1892, da Søren Marius Sørensen blev viet til Ane Marie Daugaard foran altret i kirken. Det var faktisk mine bedsteforældre på fædrene side. De fandt sammen, havde deres virke i det nærliggende Benzon, nu Sostrup slot.

 

 

Når jeg ser på kirkens rigdom af kalkmalerier, så tænker jeg på, om min bedstefar bemærkede dette billede i en af kirkens hvælvinger nær koret.
Det dramatiske billede forstiller Lucifers forsøg på at erobre Himmerigsborgen,  forsvaret af Vorherre selv. Djævlene styrter i afgrunden.
Min bedstefar elskede at fortælle en knægt som mig drabelige historier
 fra sin soldatertid, han var dragon til hest.

 

 
Sidst det smukke rum i Gjerrild kirke
 
oversigt