Hvorledes skal jeg møde -
 

 
Malt kirke
 

WIe soli ich dich empfangen,
und wie begegn' ich dir?o aller
 welt verlangen,
o meiner seelen zier!

o JEsu JEsu, setze
mir selbst
die fackel bey,
damit, was
dich ergetze
mir kund und
wissend sey.

Dein zion streut dir palmen,
und griine zweige hin,
und ich will dir in psalmen
ermuntern meinen sinn,
 
mein hertze soll dir grimen
in stetem lob und preiss,
 
und deinem namen dienen,
 
so gut es kan und weiss.

 

Første 2 vers af Paul Gerhards berømte salme, nær Matt. evangeliet 21.v.1-9.
Den blev hurtigt en af Tysklands mest afholdte adventssalmer. Det beskrives,
at den rystede alle omdigtninger af sig med forbavsende sikkerhed.

Paulus Gerhardt
»Geistliche Lieder und Psalmen«, Berlin 1653

 

1.Hvorledes skal jeg møde
Og fafne dig min Skat?
 
Du skiønne Morgenrøde
Mod ald min jammers Nat.

Min Jesu siig hvorledes

Mit arme Hierte skal
Opsmyckes og beredes

Dig til en Brude-Sal.

2. Din Zion Palmer svinger
Til evig Seyers Tegn
 
Og Frydens-Thone klinger
I Naadens blide Egn

Et Hierte dig til ære

Skal grønnes som en Skov
I alt mit Liv skal være
Din Kierlighed til Lov

 
3. Saa har du Milde Hierte
Dog ingen møye spart
at dempe ald den Smerte

Som klemte mig saa hart
 
da ieg i Mørckheds Sæde
Og Sathans Rige sad
 
saa komst du selv min Glæde
Og giorte mig saa glad.
4. Jeg  laae i Baand og fængsel
Du førte mig herud
Jeg stod i Spot og Trængsel
Da togst du mig til Bruud
for mig at faae ophøyet
Du barst min Skam og Brøst

Hvad du saa tungt har pløyet

Er mig en evig høst.
 
5. ey andet fra dit Rige
Har draget dig herned
end din den uden lige
Grundløse Kierlighed
Hvormed du vilde spende

Ald Verden til dit Bryst
 
hendes Jammer vende
Til Herlighed og Lyst.
6. Kom bange Siel at skrive
Dig det i Hiertet ind
Lad denne Glæde drive
Igiennem Siel og Sind
 at
hielpen er tilstæde
At Jesus selv er her
Hand vil dig trøste Glæde
Og aldtid have Kier.
 
7. du tørst ey heller klage
At du ham ey (skal) faae
Hand kommer selv at tage
Dig ud af Jammers Vraae

Hand kommer selv, hand kommer

At dempe ald din vee
Og giør en Liflig Sommer
Af ald din Trangsæls Snee.
8. Du tørst og ey for skrecke
For dine Synder stoort

dey Jesus til vil decke

Hvad du har ilde giort

Hand kommer fuld af Naade

Til arme Syndres Trøst

At dempe deres Vaade
Som føle deres Brøst.
 
9. Lad dig kun icke true
Af Sathans List og Mord
 
Din Jesus ham kand kue
Det koster kun et Ord
Hand gaar med dig i Striden
Med Konge Magt og Mood

Ald Magt mod ham er liden

Og daaner for hans food.
 10. Hand kommer og vil dømme
At give hver sin deel
De onde Svovle-Strømme
De gode himmlen heel.
Ach kom vor Sool og Glæde
Kom! hent din lille Flock
Til himmlens Brude-Sæde
Saa er der kommen nock.
 
"Nogle Advents-Psalmer tillige med et Tillæg til de forhen udgifne Jule-Psalmer Gud til Ære og Hans Kircke til opmuntring" sammenskrevne af H. A. B., Tundern 1733"
 

Brorsons oversættelse fra 1733 blev både kritiseret og berømmet. En del billeder, som her
brudebilledet, vises ikke i Gerhards oprindelige salme. Men det påpeges dog, at Brorson har tilføjet poetiske billeder, som har forøget salmens værdi.

 

Lad os citere Hans Brix: " Hans stil er så fin og mild som en kærlighedsdigters, hans vers ligner Chr. Winters.Man hører: Mit Hjerte dig til Ære skal grønnes som en Skov, og alt mit Liv skal være din Kærlighed til Lov"


Her er vist hans sidste vers 10, som ikke er med i nuværende salmebog. Om svovlstrømme,
som ikke findes hos Gerhardt. Og den slutter med den tanke, at når den lille flok er kommet i Himlen, "så er der kommet nok"

 

 

 
oversigt