Nu beder vi den Helligånd
 
- den har - som mange salmer - en lang historie bag sig:
 

 
Wittenberg
 

1. Nu bitten wyr den heyligen geyst
umb den rechten glauben aller meyst,
das er uns behute an unserm ende,
wenn wyr heym farn aus disem elende.
Kyrioleys

2. Du werdes liecht gib uns deynen scheyn,
lern uns Ihesum Christ kennen alleyn,
Das wyr an yhm bleyben dem trewen
Heylander/ der uns bracht hat zum rechten
vaterland.
/ Kyrioleys

 

3. Du susse li eb schenck uns deyne gunst,
las uns empfinden der liebe brunst,
Das wyr uns von hertzen eyii ander lieben
und ym fride auff eynem synn bleyben

Kyrioleys

4. Du hochster troster ynn aller not, hilff das wyr nicht furchten schand noch tod,
Das ynn uns die synnen nicht verzagen,
wenn der feynd wird das leben ver klagen
Kyrioleys.
.

 
 

I 1524 skrev Luther salmen herover på 4 vers. Det første vers , "Nu biten wir"
var dog  ikke hans eget, det er ret sandsynligt, at det er det omtalte gamle vers.
Luther har omtalt som en af den katolske kirkes gode salmer. De tre næste
 vers er Luthers egne. En bøn til lysets ånd, kærlighedens og trøstens ånd.
 Salmen endte med  at stå i spidsen for den første lutherske salmesang.

 
 

Berthold af Regensburg (1220 - 1272)
Franciskanermunk, berømt prædikant.

Motiv: Prediger Berthold von RegensburgVerset "Nu bitten wir" har sin oprindelse helt tilbage i det 12. århundrede.
Berthold brugte det i sine prædikener og føjede til: "Det er en meget nyttig sang,
 I skal synge den jo længere, des hellere og råbe den til Gud. Det er et godt fund
og et nyttigt fund, og det er en vis mand, som først fandt denne sang"

 

 

(1)Nw bede wy then helligandh/
alt om then christhelighe thro och retht
thz oss gud beuare

och sin naade sende/
 
nar wy hæden fare/
aff thetthe ellendhe
kyrioles

(2) Nw bede wy then Helliaand
om then Christelig tro oc rett forstand,

att wy Gud elske kunde,

oc hannwm kalle paa,

helst y dødzens stunde,
nar wy aff werden gaa,
Kyrrio

 

Vers 1: I 1528 findes den første danske oversættelse ved Claus Mortensen i Malmø, måske har han haft den med fra Haderslev, hvor han var præst en kort tid. Der er måske noget sønderjysk over den. Det andet vers er en salme fra 1529 og skyldes
Arvid Petersen. Der er således flere salmer i de såkaldte Malmø-sangbøger med et første vers, der ligner den oprindelige gamle salme. I denne forbindelse blev Claus Mortensens salme den mest benyttede.

 

 

Dig bede vi, o Hellig Aand!
At sammenknytte os ved Troens Baand.
Christi Navn vi bære,
Derfor du os give,
At vor christne Lære
Reen hos os maa blive!
Herre! hør vor Bøn!

O Lys fra Gud! opklar vor Siel,
At den hos Jesum søger alt sit Held,

At hans Bud vi lyde
I hans Fodspor træde!
Derved kun vi nyde

Her og hisset Glæde.
Herre! hør vor Bøn!

 

I 1798 blev salmen omdigtet ved Ove Malling, her vist de to første vers. Det var også
et spørgsmål om at ændre til tidens stil. Denne bearbejdelse af salmen
betegnes som fortræffelig. Det kunne være blevet til meget mere salmeskrivning,
men der var brug for Ove Mallings rige evner og begavelse andre steder. Mere herom nederst.

 

 

(1.) Nu bede vi den Hellig-Aand,
Som Gud Faders Høire-Haand,
Kirken at bevare,

Vel til Verdens Ende,
 
I al Nød og Fare
Skaden at afvende!
Hjelpe os Gud!

I 1836 var det så Grundtvigs tur.
Først salme på fem vers, som
Grundtvig i en fodnote betegner
 som "Omarbejdelsen af Luthers
 "Nun bitten wir" , senere fulgte:

 

1. Nu bede vi den Hellig-Aand
Vor Guds til os udstrakte Høirehaand,
Kirken at bevare
Vel til Verdens Ende,
I al Nød og Fare
Skaden at afvende!
Hør vort Hjertes Bøn!

2. Med Livets Lys opklar os saa,
At os for Øine Han kan malet staae,
Herren, vi tilbede,

Guds den Elskelige,
Som os vil indlede,
I sin Faders Rige!
Hør vort Hjertes Bøn!

 

3. Med Kjærlighedens Ild indgyd
Os Helgenlivets høie Fred og Fryd,
Saa vi glade vandre
Med vor Drot hin fine,

Elskende hverandre,
Som Han elsker Sine!
Hør vort Hjertes Bøn!

4. Hos Jesus lad os finde Trøst,
Som Barnet ved sin ømme Moders Bryst,
Hjertet saa Du fæste

Til vor Herres Tale,
At Han os kan gjæste
I de dybe Dale!
Hør vort Hjertes Bøn!

  

5.Som Sandheds Aand sværg Du os paa
At os Gud-Fader kalder sine Smaa!

Da er Perlen fundet,
Paradis oplukket,
Da er Sorgen slukket,

Døden overvundet!

Hør vort Hjertes Bøn!

N. F. S. Grundtvig 1843.
Her efter »Psalmer til Himmelfartsfesten

 
 

I 1846 udgives den, med de velkendte fem vers, som vi kender i dag. Det har været en lang vej for "Nu beder vi den Helligånd", det mest af 900 år, og med mange interessante detaljer.

 
 

Ove Malling (1747-1829) stammer fra Viborgegnen. Hans interesse var først og fremmest  historie. Han skrev blandt mange ting en lærebog til historieundervisning, som vakte stor begejstring, ikke mindst på grund  af hans rene sprog og fremstillingskunst. Hans begavelse førte til høje poster i  statens administration. Han havde stor arbejdskraft og overkom utrolig meget.
Han var omgivet af ærbødighed og respekt. I 1824 blev han udnævnt til Geheime-statsminister. Han var en af  de meget få uden adelstitel, der blev slået til ridder af elefantordenen under enevælden.

 
 
oversigt