Til Himlene rækker -
 
 

Til Himlene rækker din
Miskundhed, Gud!
Din Trofasthed naaer dine Skyer;

Din Retfærdshaand over Bjergene ud
Er strakt over Dale og Byer.

Som Himlenes Favn er din
Kjærlighed,Gud!
Som Havenes Dyb dine Domme.
Til Frelsen fører du Sjælene ud,

Vil Skabningens Suk ihukomme.

 

Hvor dyrebar er dog din
Miskundhed, Gud!
Hvor Menneskebørnene bygge!
I Mulm er Kjærligheds vingen bredt ud

Vi skjule os under dens Skygge

Du qvæger i Ørken den
tørstende Sjæl,
Du bjerger den bævende Due
Hos dig er Livets det evige Væld,

Og Lys i dit Lys skal vi skue.

 

B. S. Ingemann, 1845

 

Ingemanns salme fra 1845 har sin egen historie. I 1811 købte justitsråd Peder Nicolai Nyegaard "Frederikskilde" syd for Sorø og flyttede ind med sin familie. Familien var kendt som "Sangfuglene fra Frederikskilde", de viste stor interesse for kunst og musik. Der var ofte besøg fra kredsen omkring Sorø Akademi, ikke mindst af Ingemann og pastor Fenger i Lynge. I huset voksede en stor børneflok op. En af dem, Cora Nyegaard, komponerede melodier til mange salmer og sange. Fra hende stammer beretningen om søsteren Meta Nyegaard. Meta virkede i nogle år som lærerinde, men måtte vende tilbage til sit hjem med en spirende tuberkulose. En dag i 1845 læste hun i sin sygeseng om Davids 36te salme. Hun blev grebet af den og skrev til Ingemann, om han ville sætte den på vers, så hun kunne synge den. Det gjorde han. Søsteren Cora skrev senere: »Den 13. April døde den kjære Søster Meta, from og gudhengiven, som hun altid havde været«.

 

 
 
oversigt