O havde jeg dog tusind tunger
(og "Dig være" nederst)
 
 

 

Hernhut er en by i Sachsen "under Herrens hat", grundlagt i 1722 af
hussitiske flygtninge. Tegning af Joh. Gottfried Schultz, 1765.

 

O! dass ich Tausend Zungen hatte,
Und einen Tausendfachen Mund,

So stimmt' ich da mit in die Wette,

Von allertiefsten Hertzens Grund,
Ein Lob-Lied nach dem andern an,
Von dem, was GOtt an mir gethan.

Ach! nimm das arme Lob auf Erden,
Mein GOtt! in allen Gnaden hin:

Im Himmel soli es besser werden,

All wo ich gleich den Engeln bin
Da sing ich dir im hohern Choor,
Viel tausend Halleluja vor.

  

Johann Mentzer.Freylinghausens »Geistreiches Gesang-Buch«, 1704

  

Herover salmen "O! dass ich Tausind Zungen hatte", første og sidste vers af salmens 15 vers af Johann Mentzer(1658-1734), præst i Kemnitz i nærheden af Herrnhut. Det er uvist hvor mange salmer, han skrev. Men 32 fandt vej til tyske salmebøger.

 

Johann Mentzer var nær ven med
 friherre Nikolaus von Gersdorf,
 bosiddende på det nærliggende gods  
Gross-Hennersdorf. Han var luthersk/
pietistisk teolog. Han gendannede
den fornyede brødremenighed.
Frimærket her blev udgivet i
Tyskland anledning af Nicolaus
von Gersdorfs 300-års dag.

 

O! at jeg havde tusind' munde,
 Og tusind' tunger i hver mund,
 
O! at jeg efter ønske kunde
Udaf mit hiertes dybe grund Ret
 prise Gud,
som det sig bør,
For alt det gode, hand mig giør.

Via Freylinghausens  salmebog fandt 
salmen vej til Danmark ved 
Birgitte Kaas oversættelse 1734.
Her ses første vers fra hende.
Flere fulgte, det er dog salmen
 fra Brorsons hånd, som  vi kender:

 

O havde jeg dog tusind tunger,
Og alle toners beste klang,

Hvor skulde Sielens lyst og hunger
 
Til Gud at prise denne gang,
Oprette sig et paradiis,

Og mætte sig i Herrens priis

Den ringe tak, jeg her kand give,
 
Forsmaa dog ey, min søde skat,
I himlen skal det bedre blive,
Naar jeg faaer engle-tonen fat,
 I høye koor jeg synger da:
 
Evindelig halleluja

 

Her er vist første og sidste vers i Brorsons salme  på 15 vers,
udgivet  I Troens Rare Klenodie  år 1742. Her ses den originale tekst.
Senere fulgte den ændring,  at salmen blev forkortet til syv vers
som i nuværende salmebog. Fem vers blev udeladt,
 og versene 6,7 og 8 blev til denne selvstændige salme:

 
  

1.Dig være, mildeste Gud Fader,
Lof, priis og tak i evighed
For alt det got du til mig lader
 
Saa u-ophørlig flyde ned,
For hvert fornøyet yeblik,
Jeg baade venter,har og fik

2. Dig være priis foruden ende,
O du livsaligste Guds Lam

Som lod dig hid til verden sende,

At lide dødsens vee og skam,

For mig at frie fra satans tand,
Tak, tusind tak minFrelsermand.

 

3. Dig ogsaa skee al lof og ære,
søde Hellig Aand for al
Din hielp og bistand, ord og lære,
for naadens trøst og søde kald,
Thi findes noget got i mig,
 
Det alt jo virket er af dig.

 
 

 
Henry Moore: Solnedgang i bjerge
 
oversigt