Morgenrøden sig udstrækker
 

 
En tidlig morgen ved Jernhatten
 
Den 7. Morgen-suck. 
  
  

    1.  Morgenrøden sig udstrecker,
Soolens Straale Hoved rekker
Over Skove, Mark og Eng,
Som i Aftis gik til Hvile,
Op, min Siæl, til GUd at ile,
Op fra Lyst og laden Seng!

2. Væd dit Øye, bank dit Hierte
Og med Poenitentzis smerte,
Hen i Morgenrøden gak,
Til din JEsum, lad ham være,
 
Aid din Lofsang, bær ham ære,
Bær ham Brystet fuldt af tak!

  

3. Søde Gud, min Lyst og Glæde,
Naadesoolens rette Sæde
Tak og Ære være dig,
At du dog i Nattens taage,
Med dit Øye vilde vaage,
Lyvse Freden over mig!

4. Styrk mig, lær mig, lad mig blive,
Taallig, trøstig her i Live,
Bedre mig hver Dag og Stund,

JEsus mig alt got tilføye,

Gid jeg har et varsomt Øye

Paa mit anbetrode Pund.

  

5. Lad din Kirkis Lyvsestage,
Vare ved med Soolens Dage

Paa dend hvalte Himmel-Vold:
Vær vor Kongis Liv og Lykke,
Seyer, Ære, Lyst og Smykke,
Vær ham baade Sool og Skiold.

6. Høer dem alle som dig beder,
Trøst dem som i Angist sveder,
Glæd de bange, giør dem froe
Som er fast i Sorgens snare,
GUd os alle vel bevare
Fra Samvittigheds uroe!

  

7. Tænk paa mig og alle mine,
 
Gid vi frem i Tiden trine
Med en Hiertens Synde-Bood!

Kom saa JEsu, kom at ende
Tidens Møye og Elende
Med en Time som er good!

Thomas Kingos
»Aandelige Siunge-koors Første Part«,
4. udg. 1684.

  

 
Herover den sidste af Kingos syv morgensalmer, af »Aandelige Siunge-koors Første Part«, egentlig kun beregnet for bøn. I søgning af beskrivelse og kommentar til disse salmer er det fristende at citere lærde folks beskrivelser, hentet fra Historisk tidsskrift anno 1931.
Her et par uddrag:
 

 - med Skildringen af den Fromhedstype, Kingo som religiøs Digter tilhører. For at give den fulde Forstaaelse heraf behandler Forf. først de forskellige Fromhedsretninger, der siden Reformationen har været herskende i den danske Kirke. Meget lærerigt paavises det, hvorledes den gammellutherske, trosoptimistiske Type, der repræsenteredes baade af Reformatorernes Slægtled og af Filippismens Ordførere, i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede afløstes af en pessimistisk, pietistisk farvet Bodsfromhedsretning, ført frem af Mænd som Hans Poulsen Resen og Holger Rosenkrantz, Caspar Bartholin og Jens Dinesen Jersin, især dog af Jesper Brochmand. Denne Retnings Kendetegn var navnlig en afgjort Mistillid til det naturlige Menneskes aandelige Kræfter forenet med strenge Krav om »Pønitentsei', - videre lød det:

Til Trods for, at denne Type officielt sejrede, fremkaldte den dog ikke den Forbedring af Menighedstilstandene, som man saa ivrigt havde tilsigtet, men affødte tværtimod en mærkværdig aandelig Passivitet -

 
Kingos kraftfulde salmer trådte i baggrunden, måtte lide under pietisme og rationalisme. Men tiderne skiftede. Han  vandt på ny indpas i salmebøgerne trods rettelser og beskæringer. Kingos oprindelige salme på syv vers, her vist i originaltekst, findes i dagens salmebog med vers to og fem udeladt. Der var for meget kongehus i vers fem.
 

 

oversigt