Vor Tro er den forvisning paa -
 

 
Tønder anno 2008
 

"Der glaub` ist"  af Johann Hermann Schrader,
"Vollständiges Gesang-Buch" Tondern 1731. Her vist første to af 11 vers
:

 
1.  DEr glaub' ist eine zuversichtzu
GOttes gnad' und giite,
die seines Geistes kraft
und licht
uns bringet ins gemuhte,
 
ein unbeweglich fester grund auf
Gottes wort und ew'gen bund

in seinem Sohn gestiftet.
2. Er ist ein gottlicher beweiss,
den GOttes zeugniss giebet

dass er uns selbst zu seinem preiss
in
 seinem Sohne liebet,
der mach't das hertz so gantz gewiss,
dass es ohn' alle hinderniss
zu GOtt in Christo eilet.
 

J H Schrader fødtes i Hamburg 1684.Efter studier forskellige steder kom han til København som huslærer. I 1712 lod han sig indskrive på Københavns universitet. En tid var han lærer for Frederik IV´s datter Charlotte Amalie. 1722 blev han præst i Oldesloe, og 1727 blev han førstepræst og provst i Tønder. Han var pietist og kom til at stå som bevægelsens førende kraft i Tøndertiden. Han havde et godt forhold til alle, også sine præstekolleger.

Tønder var tysktalende dengang. De få dansktalende i landsognet Emmerske
 var henvist til den såkaldte froprædiken meget tidligt i Tønders eneste kirke med tyske præster. På et tidspunkt havde de klaget over forholdene til kongen. Det blev Schrader,
 der fik rettet op på forholdene og fik oprettet et nyt embede med dansk præst i
landsognet. Den nye trediepræst hed Hans Adolph Brorson.
 Schrader lod foretage en indsamling i byen til fordel for en ny bygning i Emmerske med bedesal, kirkeligt forsamlingslokale og med skole i samme bygning. Schrader virkede
 som dygtig prædikant, administrator og flittig skribent og skabte den såkaldte Tøndersalmebog. Hans virke dannede forbillede for det kirkelige arbejde i
hertugdømmerne. Schrader døde i 1737, kun 53 år gammel. Hans "Der glaub' ist eine zuversichtzu" blev optaget i forskellige salmebøger, den er en af de få af hans salmer, der fandt vej til tyske salmebøger.

 

 
1.  Vor Troe er den Forvisning paa
At vi GUds Naade have, Som
ingen af sig selv kand faae,
Men det er Aandens Gave,
Den faste Grund i Hiertet lagt,
Ved Ordet, om den Naade-Pagt,
Som er i Christo stiftet.

2.
  Den er et fast og sterkt Beviis
Som GUD i Hiertet skriver,
At hand os sig til ævig Priis
I Christo Naade giver.
At vi ej mere staae i Tviil,

Men løbe lige,som en Piil
Til JEsu Blod og Vunder.
  
3.  Et eget Væsen er vor Troe,
Et meget mægtigt Gode,
 
Som føles udi Siælens-Roe,
Og giør os vel til Mode,
Hvad ingen seer, det seer hun grandt,

Og veed, at det er evig sandt,

Hvad GUD i Ordet lover.
4.  Usiunlige og høje Ting
Kand Troen see og høre,
Og mit i Sukke Fryde-Spring

Mod Naadens Soolskin giøre,
GUD er min GUD,og ved hans Aand
Jeg har alt Himlen i min Haand,
Thi JEsus i mig lever.
  
5.  Hvad vil nu Satans gandske Hær
Med mine Synder giøre,
Lad ham dem alle, hver I sær,
Mig til Gemøtte1 føre
Jeg veed vel, at min Synd er stoor,
Men JEsus siger i sit Ord:
 De ere dig forlatte.
6. Dit Ord, dit Ord mig giver Roe,
Og er mit faste Anker,

Naar Satan stormer mod min Troe

Med mange tviilsom Tanker,
 
Hvad agter jeg hans Trusel meer,
Min Troe GUds milde Hierte seer
Igiennem JEsu Vunder.
1.føre til gemyt, dvs. minde mig om. 
7.Er Troen ofte svag, i sær
Naar jeg af Korset trænges,
Saa maae dog Troen være der,
Saalænge Siælen længes
At finde Hielp, og merke kand
Af Haabet kun det mindste Grand,

Saa er der Troe i Hierte.
8. Forskrekkes jeg for mine Fejl,
Hvorved sig Satan glæder,
Og truer mig med Lovens-Spejl,
GUD selv imod ham træder,
Saa blinker aldtiid Troens Sværd,

Og slaaer sig giennem alle Hær,

Til hun sin JEsum finder.
  
9. Imidlertiid formerer sig
Vor Troe, jo meer mand kiemper,
I sær naar GUD tit underlig
Vor Fiende slaaer og demper,
At mand i Troen haabe kand,
Naar vi i Korsets mørke Stand
Slet ingen Hielp kand skue.
10. Jeg veed: paa hvem min Troe er sat,
Ham faaer mand mig at unde,

Hvem GUD kun holder for sin Skat,
Skal aldrig gaae til Grunde,
Vel den, som bygger fast paa GUD,
 
Lad det saa tumles ind og
ud,
Han staaer, naar alting ligger.
  
11. Saa vil jeg da i denne Troe
Mit gandske Levnet føre,
 
I JEsu Vunders søde Roe
Mit Hierte lystig giøre,

Hans Aand mig er et Pant derpaa,
At endelig min Troe skal faae
En sød og salig Ende.
Hans Adolph Brorson,1635.
»Nogle Psalmer Om Troens Grund
(Den anden Deel.)
 

 Brorsons oversættelse  og gendigtning af Schraders salme gengives
her med alle 11 vers i originaltekst. Den blev optaget uændret i Klenodiet
 i 1739.Senere fulgte en del ændringer, og på et tidspunkt blev salmen
tilmed forkortet til seks vers. Der er tale om to elementer i salmen,
 dels den stærke tro, som lå Brorson nærmest. Og så er
der delen om den svage tro. I 53-salmebogen er salmen delt op i to.
 I nr. 484 ses genkendes versene 1,3,4,5,10 og 11 fra den oprindelige
 salme, mens salme 485 "Vor tro den er et stærkt bevis" indeholder
versene 2,7,8,9 og 10.

I den ny salmebog fra 2003 er der ni vers, her er alene vers
2 og 8  fra den oprindelige salme udeladt. Det er interessant
 at følge salmens vej gennem de mange ændringer, men trods alt
 fornemmer vi "Præget af troslivets
 bølgegang", som vi finder det hos Brorson.

 

 
oversigt