Hyggelig rolig -
Salme efter hellig tre Konger:
 

 
Vejsving tæt ved Mossø
 
  

1. Hyggelig rolig
Gud, er din Bolig,
inderlig skiøn;
O, hvor mit Hjerte
Længes med Smerte
Sukker i Løn
efter at giæste din Helligdom prud.
Efter at boe hos den levende Gud!

2. Godhedens Kilde!
Aarle og silde
Giæstmild er Du!
Ved dine Sale
Spurv møder Svale,
Kom det ihu!
Som ved dit Alter den kvidrende Fugl
Und dog i Templet din Tjener et Skjul! 

 

3. Hos Dig at bygge,
Høieste Lykke
Kaldes med Ret,
 Der lyster Tunge
Altid at sjunge,
Vorder ei træt,
Til ikke lægger og tager ei fra
Glædens det evige Halleluja!

4. Alt dog hernede
Lykkelig hede
Skal hvo som tro'r;
I Himmerige
Tør han indkige
 Frit paa dit Ord,
Ja, i hans Hjerte fra Taarernes Dal
Trappe Du bygger til Himmerigs Sal!

 

5. Lykkes og trives,
Styrkes, oplives,
Skal dine Smaa,
Voxe i Kræfter,
Stige derefter,
Høieloft naae,
Himle, hvor Øiet, som græder ei meer,
Gudernes Gud i sin Herlighed seer!

6. Tusinde Døgne,
Verdslige, søgne,
Gyldne for Kiød,
Kan de vel ligne
Een Dag af Dine,
Som vi dem nød,
Naar under Sang, med dit vingede Ord,
Sjælen afby over Stjernerne foer?

 

7. Ei vil jeg bytte,
Gud, i din Hytte,
Tiggerens Plads
Bort for det Sæde,
Stolte beklæde,
Høit i Palads!
Godt ikke fattes hvem Du haver kiær!
Lavt er ei bænket, hvem Gud sidder nær!

8. Sandhed og Naade,
Det er din Gaade,
Stor- Herre bold!
Salig at prise
Er den Retvise,
Du er hans Skjold,
Du holder Øie med slavede Smaa,
Til for dit Ansigt de kronede staae!

  
 

Salmen var oprindelig på otte vers, som Grundtvig skrev i 1836. Nuværende salme er på syv vers, med visse rettelser, ottende vers, som er med herover, er udeladt. I en fodnote skrev han:

"Det er Davids-Psalmerne 84, 85,92, 96 (med Lidt af 97) og 110,
frit eftersungne med Øie paa Livet i det Nærværende"

Det beskrives, at Grundtvig har bevaret Davids - salmens sprog og billeder. Vi synger "Hyggelig, rolig", når vi skuer på det danske kirkehus, med ordet "hyggelig" understreger vi, at vi er i Danmark og intet andet steds i verden. (citat) Ordet hyggelig er så dansk, så dansk!

 

 
 

Læst i W. A. om nytårskur: Vi ved godt, at det ikke hjælper at sige, at folk skal holde op med ærgre sig over det, de ikke fik, og glæde sig over det, de har. Menneskets natur er at ærgre sig. Så det foreslås at man ærgrer sig over at miste det, man har - i stedet for at ærgre sig over at miste det, man burde have haft. Men ikke fik. Løjtnanten misunder kaptajnen, kaptajnen obersten og obersten generalen, der ville ønske at han var general for en større hær.

 
 oversigt