Kærlighed fra Gud
 
  

Kærlighed fra Gud
springer liflig ud
som en Kilde klar og ren;
i dens stille Vand,
i dens dybe Grund
gemmes Livets Ædelsten.

Kærlighed fra Gud
som en yndig Brud
kommer smykket til os ned
luk kun op din Favn,
kom i Jesu Navn,
Himlen bringer du jo med.

 

Kærlighed fra Gud
er det store Bud,
er det eneste jeg véd;
bliv i Kærlighed,
og du har Guds Fred;
thi Gud selv er Kærlighed.

Jens Nicolai Ludvig Schjørring,
14. juni 1854. Her efter Schjørrings
»Sange og Rim«, 1898.

  
 

Jens Nicolai Ludvig Schjørring  fødtes 1825 på præstegården i Vandborg nær Lemvig. Han lod sig hverve til hæren i 1848, blev løjtnant og deltog i treårskrigen. Herefter genoptog han sine teologiske studier i København. Under opholdet sluttede han sig til Grundtvigs menighed i Vartov og fik sit åndelige gennembrud. Han fik sin teologiske eksamen i 1850. Herefter blev han kapellan, først et år i Boeslunde og dernæst  i Lyderslev hos den meget ansete provst Engelbreth, også benævnt "Danmarks lærdeste præst". Den kolde østenvind på Stevns var hård ved ham, han måtte igennem en længere sygdomsperiode. Provstefamilien lod stuepigen Marie passe patienten, der fandt sig en villig tilhører, når hun kom med maden. det endte med, at "den syge vandt sin sundhed, og sygeplejersken vandt hans kærlighed".

 

Provstefamilien anså det for upassende, at en præst forlovede sig med
en almindelig stuepige. Det samme med med sognets beboere.
En kone skulle have sagt: Da De ikke skulde have en af Deres egne,
 kunne De vist ikke have fundet nogen bedre end Marie"

 Nok trøst, men standsfordom. Ak ja, de sjællændere.
Som trøst fandt Schjørring  en amerikansk melodi, hvortil han skrev
"Kærlighed fra Gud", der skulle blive en elsket bryllupssalme og vinde indpas i mange salmebøger. Schjørring fik sin Marie og vi fik salmen.

 

 

 

Schjørring måtte flygte fra sognet, var en overgang huslærer og i 1857 kapellan i Fruering. Parret flyttede til Fyn og blev hjælpepræst hos Vilh. Birkedal i Ryslinge. Senere blev han sognepræst i Hodde ved Varde. Hele vejen undervejs stiftede han foreninger, arrangerede folkemøder og oprettede en højskole. Sidst var han elsket sognepræst i Ørslev ved Skelskør.

 

 
oversigt