Aleneste Gud i Himmerig
 

 
 

A6fcc év uvfiorots Øew Kai éiri
yfjs étpf|VT
Ev dv SpcoTrois
éu8oida.
Atvo Oiaév ae,
éuAoyounév ae,
 éuirpoaicuvounév ae,
åuxocpiOToOiJiév aoi, Sia
Tfjv neyaÅTiv aou S6|av,

Kupie paatAeu éiroupdvie

Øeas TTOrep TTOVTOKpOTCOp,
Kupie uie novoyevås

 Salmen har en lang historie.  Den er
 fra det 2. århundrede, da de ældste kristne menigheder sang det, som er den første begyndelse til salmen.
Den har fra ældste tid tilknytning til englesangen i Luk. 2.14
Teksten, som her vist, er uforståelig.
 

 

Der fulgte mange beretninger og beskrivelser af salmen. Den var morgensang i Benedikt af Anianes klostre og pave Symmachus indførte den i messen
omkring år 500. Med biskoppers eneret til at benytte den frem for præster,
 der kun måtte benytte den påskemorgen.

 
1. ALeyne Godt yn der hoege sy eere
vnd danck vor syne gnade,
Darumme dat nu vnd vort nicht
meer
vns roeren mach eyn schade,
Eyn wol geuallent Godt an vns hath,
nu is groth vrede åen
vnderlaeth, alle veyde  nu hefft ein ende.
I 1525 bliver den lettere genkendelig i en oversættelse ved Nicolaus Dicius,
Den er  skrevet på plattysk og beskrives
som en af de ældste reformatoriske salmer,
måske endda før Luther.
 
Salmen "Allein Gott in der Hoh sey Ehr" blev en tysk hovedsalme, slog bedre an end en tilsvarende af Luthers salmer. Man sang den under tordenvejr, ikke alene fordi man var bange, men som udtryk for Guds vælde og magt. Når himmelen er overtrukket med tunge og mørke skyer og kaster om sig med lyn og torden, som beskrevet. Lig nattergalen, der lader sin sang lyde højlydt under heftigt uvejr.
 

ALleneste Gud y himmerig,
wære loff oc pryss for all syn naade,

ther han haffuer giord y iorderig,

y tesse samme naadelige dage.

Paa iorden er kommen stor glæde oc fred,
menniskerne maa wæl glædis
 wid,Guds ynnist oc gode wilie.

Efter flere forskellige oversættelser på dansk fulgte Arvid Pedersens år 1529. Den beskrives som en noget fri oversættelse. Den blev benyttet
flittigt de næste par hundrede år.

 

1.Alene Gud i Himmerig
Skal Lov og Priis tilhøre.
Han skabte Alt saa viselig

Til Held han Alt vil føre.

Til syndig Jord han sendte Fred,

Med Velbehag han skuer ned

Til hver, som ham vil tækkes

I 1792 fulgte en ny oversættelse ved
biskop  J. C. Schønheyder i Trondhjem.
Af en eller anden grund gik salmen derefter
 i glemsel. Det blev C. J. Brandt, der
 fandt den gamle tekst frem og nænsomt "støvede" den af : 

 
1.Aleneste Gud i Himmerig
Ske Lov og Pris for sin Naade,
Som han har os skjænket faderlig,
At fri os af Syndens Vaade!

Paa Jorden er kommen stor Fryd og Fred,
Vi Mennesker maa vel glædes
ved Guds Yndest og gode Vilje.
2.Vi love, vi prise og takke dig,
Al Æren skal dig tilhøre,

O Herre, Gud Fader i Himmerig,

For Kjærlighed, du os mon gjøre!
Du alle Ting har i Vold og Magt,
Det alt maa frem, som er din Agt,
Thi frygte vi ingen Fare.
 
3.O Jesus Krist, Guds Søn, Guds Lam,
Som vil os Himmerig give,

Du tog vor Skyld og bar vor Skam,
Vor Sjæl at holde i Live;

For os du døde og opstod,
Du kjøbte os med dit dyre Blod,
Vor Salighed est du alene.
4.O Helligaand, vor Trøstermand,
Som os vil Sandheden lære,
Hjælp os at blive i Naadens Stand,
Og leve vor Fader til Ære!
Beskjærm os fra Djævelens falske List,
Og hjælp os at tro paa Jesus Krist
Og blive salige, Amen!
 

C. J. Brandt (?). KHF 1888, 21

 
Det har været en lang vej for denne salme, i næsten to tusind år. I forskellige tungemål, ændret, tilbageført. Overlevende krig og fred og skiftende kirkesyn. Den er ikke hengemt i et støvet arkiv, men synges stadig i en levende menighed, nu, som dengang.
 

 
Oversigt