Du som går ud fra den levende Gud
   

   
   
O SPIRIT of the living God!
In all thy plenitude of grace,
Where'er the foot of man hath trod,
Descend on our apostate race.
Give tongues of fire and hearts af love
To preach the reconciling word;
Give power and unction from above,
Whene'er the joyful sound is heard.
   
Be darkness, at thy coming, light,
Confusion order in thy path;
Souls without strength inspire with might;
Bid mercy triumph over wrath.
O Spirit of the Lord! prepare
All the round earth her God to meet;
Breathe Thou abroad like morning air,
Till hearts of stone begin to beat.
   
Baptize the nations; far and nigh,
The triumphs of the cross record;
The name of Jesus glorify,
Till every kindred call Him Lord.
God from eternity hath willed,
All flesh shall his salvation see;
So be the Father's love fulfill'd,

The Saviour's sufferings crown'd,
 through
Thee
   

James Montgomery, 4. juni 1823. Her efter »The Christian Psalmist«, 1826, 4. udg. nr. 552. (Grundtvigs eksemplar)

   

James Montgomery, født i Skotland 1771. Faderen sendte ham på Brødre-menighedens  præsteseminarium i Leeds. Det gik ikke godt. Det var en streng skole hvor al verdslig litteratur var forbudt. James forsømte lektierne til fordel for poesien, han ville hellere være digter. I 1787 kom han i lære hos en bager. Det duede heller ikke, han skrev digte i bagerbutikken. Et senere forsøg i London hos en forlægger førte heller ej til noget resultat.

 
 1792 fandt han sin rette plads på en avisredaktion i Sheffield, hvor han  assisterede redaktør og bogtrykker Joseph Gates med at udgive et liberalt blad, der var under opsyn. Det gik galt et par år senere , da redaktøren måtte flygte i hast til Amerika for at undgå en politisk dom. Så trådte Montgomery til og overtog bladet, nu "The Sheffield Iris", som han kom til at udgive de  næste 31 år. Han måtte selv i fængsel et par gange, fordi han trodsede myndighederne med sine liberale synspunkter. Den ene gang sad han i fængsel i seks måneder, men i godt selskab med kvækere, der støttede ham.
 
Men der kom nye tider, hvor han kunne kæmpe imod slaveriet og for eksempel danne en forening til støtte for misbrugte skorstensfejerdrenge. I sin ungdom mistede han sin tro, men vendte dog tilbage, til poesien og som kristen digter. Hans navn kom til at høre blandt de betydeligste engelske salmedigtere. Han har skrevet mindst 400 salmer, hvoraf mange fandt vej til engelske salmebøger. I 1833 fik han tilstået kongelig hæderspension på 200 pund årlig. James Montgomery døde 1854 efter at have opnået stor anerkendelse, også blandt modstandere. Byen Sheffields bystyre arrangerede hans begravelse. I byens hovedkirke er et mindevindue for ham og nær kirken en statue af ham.
 

 
Tilbage til Danmark. I Helsingør var en engelsk legationspræst, N. Wade, som Grundtvig i årene 1834 til 1839 stiftede varmt bekendtskab med. Ved sin afrejse fra Helsingør forærede han Grundtvig et eksemplar af Montgomerys bog.
   

Du, som gaaer ud fra den levende Gud,  Aandernes Aand i det Høie!
Menneskens Kiøn mod Guds 
 eenbaarne Søn

Stridende staaer Dig for Øie,
Men for din Naade, o bliv dog her!

Natten er skummel og den er nær

Tunger af Ild, og dog Prædiken mild,
Giv dem, Du salver og sender!
Saligheds Ord, i Apostlernes Spor,
Vandre til Jorderigs Ender,

Saa ingen Menneske-Fod har rørt

 Pletten,
hvor ikke dets Røst blev hørt!

   

Glæde og Lys med dem komme tilbyes,
Blomstre lad Muld, hvor de træde!
Styrke og Mod bringe Svaghed paa Fod!
Trøst finde Alle som græde!

Ved Evangeliets milde Røst

Miskundhed vaagne i hvert et Bryst!

Skin over Vang, som en Morgen
 med Sang,
Morgen i Mai naar det grønnes! Lifligheds Magt giøre Dorskhed opvakt,
Saa paa Guds Naade der skiønnes! Tonerne dybe i Gry og Kveld

Røre selv Hjertet, saa haardt som Fjeld!

   

Pindselig Daab, til Guds Herligheds Haab, Folkefærd alle gienføde!
Tale og Skrift om vor Frelsers Bedrift
 Blomstre som Roserne røde!
Livstræet skyde af Korsets Rod!
Smage lad Alle, vor Drot er god!

Saligheds Fryd, for Gienløserens Dyd,
times lad Mennesker alle!

Faderens
Raad og den Hellig Aands Daad Sammen i Frelseren falde!
Saa af det Hele, som Gud har skabt,
 
Gaaer kun Fortabelsens Æt fortabt!

   
 

F. S. Grundtvig: »Sang-Værk«, 1837,

   

 I 1837 udkom Grundtvigs sangværk, 401 salmer og 7-8oo sider. Med en perlerække af salmer, såvel originale som de, der stammede fra andre kilder. De er alle noget af det mest danske, der findes. "Du som går ud fra den levende Gud" er ikke en omskrivning af Montgomerys salme, snarere en idé, som førte til en helt anden salme.

 

 

I 1843 var Grundtvig på sin 4. rejse til England, denne gang til Nordengland. Han besøgte bl. a. York, hvor han bemærkede  York Minsters fine glasmosaikvinduer.  Herfra videre til London og sin første rejse med jernbane. Han må have passeret Sheffield med avisredaktøren og salmedigteren James Montgomery. Om han har tænkt på ham eller mødt ham, melder historien intet om.

 
oversigt