På Jerusalem det ny
 
1.URbs beata Jerusalem, dicta pacis visio,
quæ construitur in cælis vivis ex lapidibus,
et angelis coornata ut sponsata comite.
7.Hic promereantur omnes petita accipere,
et adepta possidere cum sanctis perenniter,
paradisum introire translati in requiem
 

En gammel hymne på latin fra det 7. årh., brugt til kirkeindvielser. Herover er vist første og sidste vers. Den er skrevet over et skriftsted om det ny Jerusalem, samt et andet skriftsted om Kristus som hovedhjørnestenen, om de levende sten. Grundtvig giver et klart billede af stadens opbygning, af husene, vejene. Han vender sig sidst mod den danske, beskedne kirke, at også den må gennemlyses af Kristi nærværelse.

 
1. Paa Jerusalem det ny,
Paa den store Konges By,
Lad os alle bygge

Med Guds Aand og med Guds Søn,
Under Sang og Suk og Bøn
,
I Guds Vingers Skygge!
2. Stadens Grundvold fast og reen,
Kirkens Hoved-Hjørnesteen,
Prise vi saa gierne

Det er Herren Jesus Christ,

Som urokket staaer forvist,
 
Falder end hver Stjerne!
 
3. Baade Sandhed, Liv og Vei,
Steendød er den Grundvold ei,
Dødt vil den ei bære
,
Huus af Syll, som Træ af Rod,
Og af Væld den klare Flod,
Voxer op med Ære!
 4. Lad det kiendes, Herre god!
Huset her staaer saa i Fod
Paa den sande Klippe!
Leve lad dets Blomster-Krands,
 
Straale lad det i din Glands!

Aldrig lad det glippe!
 
5. Regn os til dit Venne-Lag,
Under vort det ringe Tag
Værdiges at træde!
Hør vor Bøn og hør vor Sang!
Giv »din Fred« sin rette Klang,
Os vor Herres Glæde!
N. F. S. Grundtvig»
Sang-Værk«, 1837, No. 349.
 
Der blev siden foretaget en del fejl og ændringer i salmen, også uden Grundtvigs billigelse. Det er en lang historie. Den nuværende salme består af Grundtvigs oprindelige fem vers med et par små ændringer.
 
 

 
0versigt