Sov sødt Barnlille
 

 
1. Sov sødt Barnlille,
Lig rolig og stille,
 
Saa sødelig sov
Som Fuglen i Skov,
Som Blomsterne blunde i Enge!

Gud Fader har sagt:

Staaer Engle paa Vagt,
Hvor mine de Smaa er i Senge!
2. Med Fingrene grande
Slaa Kors for din Pande,
Med Guds-Barnets Røst
Slaa Kors for dit Bryst
Saa skal ingen Djævel dig giæste;
Saa skal om din Daab,

Med Saligheds Haab,
Sig Mindet i Barmen rodfæste.
 
3. Læg Hænderne sammen,
Saa lægger sig Amen
Til Mesterens Bøn,
Som stiger i Løn

Og lyder hvor Englene kvæde.
Det lille Guds Ord
I Himmerigs Chor
Omfavne Guds Engle med Glæde
4. De raabe, de sjunge:
Paa Madike-Tunge
Et Ord af Guds Søn
Er bleven til Bøn

Og stiger paa Soelstraale-Vinger;

Gud Fader i Løn

Sig Ja til den Bøn,
Fra Lavland livsalig den klinger!*)
 
5. Da alle de Kiøbte,
I Jesu Navn døbte,
Som Striden har stridt,
Som Døden har lidt,

Gik ind til den evige Hvile,

Istemme saa lydt
Halleluja nyt,
At Englene tie og smile
6. Sov sødt Barnlille,
Lig rolig og stille,
Og nyn paa det Navn
Med Naaden i Favn,
Al Jorden til Salighed givet;
Nyn: Jesus er min,

Saa faur og saa fin,

Min Jesus er Lyset og Livet!
 

N. F. S. Grundtvig 1844.
 
Fengernes Julehefte 1845, nr. 28. Jvf. Sangv. IV,  

 

I 1844 led Grundtvig af en dyb depression. "Sov sødt Barnlille" hører til hans "store" salmer, men er tillige interessant ved, at den markerer en af kriserne i hans liv. Salmen er vistnok skrevet i foråret 1844, selv om den først udkom halvandet år senere. Samme forår var han i polemik med både  stiftsprovst og biskop, fordi han havde aflyst aftensang og gudstjeneste i Vartov. Det endte med med, at han foretog en rekreationsrejse sammen med sin familie og sejlede i maj til Møn til pastor Ingerslev i Magleby, herfra til Rørdam i Mern. Her blev det til en udflugt til barndomshjemmet i Udby. Det skal være under besøget i Mern, at han skrev "Nu falmer Skoven".  Fra Mern drog han til Fenger i Lynge ved Sorø, nu i bedring. Sidst i Stifts Bjergby hos Gunni Busck, helt sig selv igen. Det blev i vennens præstegårdshave, han dikterede sidste vers af "Sov sødt" til Busck.

 

En tilføjelse. På  mine salmesider bringes altid første og originale udgave af en salme. En ændring til denne salme skal dog nævnes, linjen "Paa Madike- Tunge i vers fire er ændret til "Paa Jordklimpens Tunge". Og et vers mere indskudt som et næstsidste vers:
"Da drypper paa Duggen/Der Manna paa Vuggen/Til Barnet pa Jord/Fra Englenes Bord/Du finder med Smil det imorgen/Og klarøjet brat/Du siger godnat/til Tvivlen og Frygten og Sorgen"

 

 
oversigt