Frelseren er mig en Hyrde god
 
 

 
1.  Frelseren er mig en Hyrde god;
Hos ham skal jeg Intet savne:
Lammet hviler ved Hyrdens Fod,
Nævnes med kjærlige Navne
2. Saaret, jeg flyede fra Ulves Tand;
Mit Blod til hans Fod er rundet.
Selv han bar mig til Kildens Rand;
Der har jeg Lægedom fundet.
 
3. Hovedet hviler jeg i hans Skjød;
Jeg lædskes af Livets Vande.
Palmen kjøler mig Dagens Glød,
Svaler min brændende Pande.
4. Skal jeg end vandre til Ormes Land
Og gaae gjennem Dødens Skygger,
Hos mig vandrer i Skyggen han,
Lyser, hvor Rædselen bygger.
 
Ud fra Forraadnelsens Hjem jeg gaaer;
Forbarmelsens Haand mig qvæger:

Hos mig Kjærligheds Fyrste staaer,
Rækker mig Saligheds Bæger.
B. S. Ingemann. 1840
"Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi"
 
Ingemanns salme er bygget over Davids 23  salme, "Herren er mig en Hyrde god" , undtagen andet vers, som ikke står i Davids salme. Ingeman  bruger udtrykket forrådnelsens hjem. Det er måske hentet i det tyske "Verwesnungsstelle".
 

 

Tegning af Joakim Skovgaard, 1924,  "Herren er min Hyrde, mig skal intet fatte"
 
Oversigt