Fuglen har rede og ræven har grav,
den husvilde har kun pose og stav
 

 
 
1.Fuglen har Rede, og Ræven har Grav,
Sneglen bær Huset paa Ryggen,
Stodderen han har kun Pose og Stav,
Leder om Leiet og Lykken,

Saa gaaer Vorherre med Naadens Ord
Husvild og fattig omkring paa Jord!
Hvem skulde tænkt, at fra Himmerigs Fryd
Selv sig fornedred' Vorherre,

For med sit Ord, som er Himmerigs Lyd,
 Blandt os at glæde de Færre,
Mens hos de Fleste paa viden Jord
Utak kun faaes for gode Ord.
   
3. Dengang Vorherre gik synlig omkring,
Kaldte paa alle de Trætte:

Kommer og slaaer om Guds Naade en Ring!
Da faaer I Hvilen den rette!
Utak han fik mod al Ret og Skiel,
 Til han paa Korset blev pint ihjel.
4  Siden, nu i attenhundrede Aar,
Da han usynlig, i Aanden,

Rundtom paa Jorderig kommer og gaaer,
Bod raader immer paa Vaanden,
Ulvene tuder i Løvens Spor,
Hundene gjøer ad Guds Naades Ord!
 

Men hvor han banker paa Port og paa Dør
Altid med Ordets Guldhammer,

Der kommer Glæde som aldrig kom før
Ind i de Mildes Lønkammer,
Der gaaer til Hjerte med Englelyd
Naaden og Freden med Himlens Fryd.

5 Sammen de vandre i Frelserens Navn,
Jesus
den Christus! de kvæde,
Sødt hviler Sønnen i Faderens Favn!

Svare Guds Engle med Glæde,
Saligt det Huus, hvori han indgaaer!

Der er det evige Livs Nytaar!

 

6 Fuglen har Rede, og Ræven har Grav,
Sneglen bær Huset paa Ryggen,
Verdslig Vorherre har intet deraf,
Han har dog Livet og Lykken,
Deler dem ærlig med hver som troer:
Aanden og Livet er i hans Ord!

N. F. S. Grundtvig. »Budstikken« 1856, nr. 12.
Her efter »Dansk Kirketidende« 1856, nr.28,

 
Salmen bygger på Jesu ord i Math. 8,20, Citat fra Malling:
 
Det er en salme, som har sit eget ansigt; den ligner ikke andre. Der er mange enkeltheder i den, som straks hager sig fast i erindringen. Der er fortrin og mangler, som er typiske for Grundtvig, undertiden sammenvævede saa de ikke kan skilles ad, f.eks. i v. 5 »Ordets Guldhammer« og »de Mildes Lønkammer«, som trods de falske betoninger er smukke, overraskende og prægnante.
 

 
oversigt