Julebudet til dem der bygge -
 

 
Det blæste kraftigt 1. adventssøndag 27. november.
 
   

!. Julebudet til dem, der bygge
her i Mørkets og Dødens Skygge,
det er det Lys, som, aldrig slukt,
jager det stigende Mulm paa Flugt,
aabner Udsigten fra det lave,
trøster mildelig mellem Grave.


2
. Julebudet i Vinterens Vaande
det er Guds Naades varme Aande,
Menneskefaldet til Frelse vendt,
Menneskets Adel paa ny erkjendt.
Hjertets Ret til at kæmpe og vinde
evig slaaet fast, trods hver en Fjende  

   

3.  Julebud under Stormenes Chor
melder og giver Fred paa Jord,
Fred til at stride vor Strid med Mod,
Fred til at vente paa Enden god,
højt under Medbør og dybt i Sorgen,
Fred for baade igaar og imorgen.

4. Julebudet til dem, der græde,
det er Vældet til evig Glæde.
Glæd dig da kun, du Menneskesjæl,
stinger end Ormen endnu din Hæl,
favn kun trøstig hvad Gud har givet,
løft dit Hoved og tak for Livet!

   
 

C. Hostrup .»Ude og hjemme«,
Søndagen den 25. December 1881.

 
 

Jens Christian Hostrup blev født i København år 1818.På grund faderens tidlige død måtte hans moder kæmpe hårdt for familiens eksistens. Det lykkedes dog Hostrup at opnå uddannelse, han blev student, og i 1843 blev han teologisk kandidat med første karakter. I tiden på Regensen viste han evner som komediedigter, i 1844 skrev han "Genboerne", senere fulgte "Eventyr på Fodrejsen" og "Spurv i Tranedans". Hans første hustru døde kun to måneder efter deres bryllup. Senere, i 1855, blev han gift med Christiane Georgine Elisabeth Hauch, datter af digteren Carsten Hauch. Grundtvig viede dem. Derefter besluttede han sig for at blive præst i den lille (!) by Silkeborg og Linå. Han sang senere om denne vending i livet: "Gik der en smule tabt, et menneske blev bevaret" Senere blev han slotspræst på Frederiksborg slot. Han skrev sange og skuespil, men dårligt helbred tvang ham til opgive embedet på Frederiksborg, og han flyttede til Frederiksberg.

Salmen "Julebudet til dem, der bygge", er ikke nogen almindelig julesalme. Der er ingen idyl eller beretning om juleevangeliet.  Sorgen over at have mistet sin første hustru og siden tre af sine seks børn og udsigten til sin egen grav læses i vers tre: "Fred for både i går og i morgen" Han døde i november 1903.

 
 

 
 
oversigt