Guds Menighed syng for vor Skaber i Løn
 
1.Guds Menighed,
 syng for vor Skaber i Løn,
- 
 
Engle synge med -

Som gav os til Frelser
sin enbaarne Søn.
Saa liflig lege vi for vor Herre!
2.Slaae Harpen,
 du fromme Psalmist paa Jord,
- 
Strængen er af Guld -

For Jesus vor Konge,
Guds levende Ord.

Saa liflig lege vi for vor Herre!
 
3.Da høres de
 glødende Tungers Røst,
- 
Aanden er os nær -
Som bringer os altid
den evige Trøst
Saa liflig lege vi for vor Herre!
N. F. S. Grundtvig, 1847.
Her efter Sangv. IV, 171
 

Salmen står som den første i salmebogen, den betegnes som en "folkesalme". Det hænger sammen "Villemand og hans væne Brud", citat: med, at Grundtvig har hentet såvel billedet som tonen i folkevisen "Harpens Kraft" om
 der er ængstelig, fordi hun
til sit bryllup skal ride over Blide-bro, hvor tidligere hendes to
søstre paa deres bryllupsdag sank
ned til trolden i aaen. Villemand vil lade hundrede svende
gaa ved hver side og tolv riddere føre hendes hest, der bliver beslaaet med guldsko, men man glemmer
 et søm i den ene sko. Hesten
skrider, og jomfruen falder ned i aaen til trolden.
Det hjælper ikke noget, at ridderne griber efter
deres buer, men Villemand sender sin smaadreng hjem efter harpen og spiller paa den, saa fuglene
tier, barken springer
af træerne og knappen af Marri-Kirke. Tilsidst maa ogsaa trolden op fra aaens bund
og levere Villemands mø og hendes
to søstre tilbage.


Villemand red sig under Ø,
-
Strengen er af Guld -
saa drak han Bryllup
 med sin Mø.

Saa liflig legte han for sin Jomfru.

 
Der er brugt mange ord på at tolke salmen, dens symbolik.
Men elsket er den. det var en af Kaj Munks yndlingssalmer.
 
 

 
oversigt