ill. St. Ignatius, Rom
 
Mægtigste Kriste, Menighedens Herre

 

 
CHriste,du Beystand deiner Creutz-Gemeine,
Eyle, mit HiilfFvnd Rettung vns erscheine;
 Steure den Feinden, jhre Blutt-Getichte
Mache zu nichte.
Streite doch selber fur vns arme Kinder,
Wehre dem Teuffel, seine Macht verhinder.
Alles, was kåmpffet wider deine Gliede, Stiirtze danieder
 
Friede bey Kirch- vnd Schulen vns beschere,
Friede zugleich der Policey gewehre;
Friede dem Hertzen, Friede dem Gewissen

Gieb zu geniessen
Also wird Zeitlich deine Giitt erhoben,
Also wird Ewig vnd ohn Ende loben
Dich, O du Wåchter deiner armen Heerde

Himmel vnd Erde
 

Matthåus Apelles von Lowenstern: »Friielings-Mayen etc.«, 1644. Her efter Tiimpel 1,389.

 

Matthäus Appells blev født 1594 i Polnisch Neustadt i det schlesiske fyrstendømme Oppeln. Hans fader var sadelmager. Drengen havde gode evner i skolen. Han rejste med sin familie fra hjemegnen og kom i tjeneste hos hertug Wenzel von Münsterberg i Bernstadt.  Her avancerede han fra embede til embede. Hans administrative evner førte til titlen kejserlig råd, og han blev ophøjet i adelsstanden. 1 1637 giftede han sig til et gods, i nærheden af Bernstadt. Senere flyttede han til Breslau, hvor hans hjem blev samlingssted for mange af tidens ledende folk. Han var ikke blot en digterisk, men tillige en musikalsk begavelse. Joh. Seb. Bach har bearbejdet en del af hans salmer. Højt agtet og æret, men plaget af gigt, døde han år 1648.

 

Den nød, som trediveårskrigen medførte, satte sit præg på hans digtning, også et røre om digterkunstens form  og midler. Det blev til over 30 salmer, og han sagde selv om dem, at de var skrevet ene og alene til Guds ære og til opbyggelse for hans kirke og dens medlemmer. Han komponerede tillige en del melodier til sine salmer, således både to, tre- og firstemmige melodier.

 

 
1.Mægtigste Christe, menighedens HErre,
Den du har tegnet med dit kors til ære,
Skynd dig, at hielpe os af fiendens snare,

Dit folk bevare
2. Føer du selv striden, føer de børn saa svage,
Dæmp du vor fiende, driv hans magt tilbage
Hvad sig mod dine lemmer vil ophøye,

Du selv nedbøye
 
3.Fred udi kirken vi af dig begiere,
Fred udi landet du os og beskiere,
Fred udi hiertet du for alting give
Hos os at blive
4.Saa skal din godhed udi tiden prises,
Og hisset evig meer endnu udvises,
Himmel og jord din godhed skal bekiende

Til de faae ende.
 

Ukendt oversætter 1740, Pontoppidans  467

 
Ukendt oversætter står der. Men oversættelsen blev betegnet som god. Fjerde vers er udeladt i senere salmebøger. I vers to blev man opmærksom på et uheldigt komma efter "striden", rettet til "Før du selv striden for de børn så svage" Desuden er der andre mindre ændringer i de to første vers.

 

Vi er i november 2012, i Odense domkirke til bispevielse, og lytter til de smukke salmer ved højtideligheden. Og der sluttes, som sædvane er, med "Mægtigste Kriste", hvor alle rejser sig og synger tredje og sidste vers stående. Salmen, som skabtes af et stort talent, i skyggen af trediveårskrigen. Og som vi kan takke en ukendt oversætter for.
 

 
oversigt