Han som har hjulpet hidindtil -

 


Han, som har hjulpet hidindtil -
han hjælper nok herefter
han altid kun det bedste vil,
og han har almagts kræfter,
og han så grundig alting ved,
at selv til bunds i kærlighed
ser klart hans forsyns- øje.
 


Den øde ørk, det vilde hav,
den hårde vinterkulde,
den dybe sorg, den mørke grav,
de kære under mulde,
for alt hos Gud er gode råd,
til frydesang han vender gråd
så let som vind og vove
 


Thi når vor sjæl er i Guds hånd,
Guds ord i mund og hjerte,
da brister for os alle bånd,
som pine kan og smerte,
da åbner sig, som aldrig før.
Guds-rigets port, Guds-husets dør
og livets kilder alle.
 


Om end vort støv er lige tungt,
så får vor sjæl dog vinger,
så den med ordet evigt ungt
sig let til himlen svinger
og ser så fra det høje ned
med smil på verdens usselhed
med trøst på jordens møje.
 


Vi føler, at hvordan det går,
hvad verden gør og lader,
så gav os Gud dog barnekår,
så er dog Gud vor Fader,
så er vor død dog kun et blund,
og støvet om en liden stund
får også ørnevinger.
 

Min sjæl, hvi bruser du da så
og krymper dig i støvet
og gruer for de skyer grå,
for vindens pust i løvet ?
Du ved jo dog, trods vind og sky,
du skue skal de himle ny,
som Gud så evigt klare !


Og du, mit støv, hvi sukker du
som under fjelde knuset?
Du hører jo, der skaffes nu
din plads i faderhuset;
din frelser vidner: Ej et hår
forkomme skal i ormegård
og fattes i Guds rige.
 

Grundtvig 1845 - 50

 

Læst i omtale af salmen: Der er nok ikke det vejr i den, som de ægte Grundtvigsdyrkere elsker. Hist og her rejser den sig nok til kæmpehøje, men glemmer dog aldrig sit stade på den jævne jord. Netop derfor er den blevet de ensomme og gamles yndlingssalme.
Man kan godt under et langt sygeleje ligge og tygge den igennem ((Oscar Geismar) Ormegården i sidste vers hentyder ifølge Saxo til sagnkongen
Regnar Lodbrog i ormegården.

 
 

 
Herover Knebel kirke på Mols
 
Oversigt