Blomstre som
 en rosengård

  

1.Blomstre som en rosengård
skal de øde vange
blomstre i et Gyldenår
under fuglesange
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder

 Prises skal fra strand til strand
Jordans øde slette
Hæders-kranse trindt om land
skal til den Man flette,
for med Guddoms-Herlighed.
Der den Høie daled ned.
Lod sig klart tilsyne.

  

2.Ryste mer ej noget knæ,
ingens hænder synke,
skyde hvert udgået træ,
glatte sig hver rynke,
rejse sig det faldne mod,
rinde let uroligt blod,
frygt og sorg forsvinde

3. Herren kommer, Gud med os
troen på ham bier.
byde skal han fjenden trods
som sit folks befrier;
alt betales på et bræt,
fjenden sker sin fulde ret,
folket dobbelt nåde.

   

4.Skæres for den sorte stær
skal da øjne mange,
døve øren, fjern og nær,
høre frydesange,
som en hind da springer halt,
stammer som for målløs gjaldt,
løfter klart sin stemme.

5.Så i Herrens helligdom
grant Esajas spå´de
tiden randt og dagen kom
med Guds lys og nåde
med den Guds og Davids søn
som gør end, i lys og løn,
paradis af ørke

   

6.Ære være med vor høje drot
med hans ånd tillige!
Sammen de gør alting godt
i vort Himmerige;
døve, selv på gravens bred,
øren får at høre med,
stummes læber sjunge.

7. Højt bebude gyldenår
glade nytårssange;
Blomstre som en rosengård
skal de øde vange,
mødes skal i stråledans
Libanons og Karmels glans
Sarons yndigheder

  

Mode blev det, trindt på jord
Herren at fornægte
Og, af alle Jesu ord
Eet kun synes ægte
Eet kun lagt i Sandheds mund.
Ordet, om en liden stund
Seer man mig ei længer!

I Grundtvigs oprindelige salme
var der15 vers, heraf vist 7 samt to eksempler af de slettede 8 vers.
Han var klar over at den oprindelige
 salme ikke egnede sig til kirkebrug.

  

De to vers (uden nr.) er udeladt og salmen fandt vej til grundtvigske salmebøger som tidløs festsalme. Ændring i vers 5.2
skyldes kirkeminister Hermansen.
Den blev jævnlig sunget i Kaj Munks
hjem under besættelsen på grund af
"det urimelige håb"

 

index