Janderup kirke smukt i landskabet
   
Min sjæl du herren love
   
 

Min sjæl du herren love,
hans navn mit hjerte frydes ved;
i kor med fugl i skove
lovsang med tak hans miskundhed!
Han råde på din vånde bod
og al din skyld forlod;
 

han til din barm sig drager,
dit barnesår er lægt;
den hvil, det du smager,
gør ung, trods alders vægt;
han skifter ret og tager
fortrykte i sin varetægt.

   

3. I det store sjælebad
og i hjertets drik og mad
du er Guddoms-kraften
i hver gren og i hver kvist
på det sande vintræ, Krist,
du er levesaften.

4. Med en god samvittighed
til de små du daler ned,
skaber rene glæder,
lyser op og renser ud
til de står for lysets Gud
i snehvide klæder.

   

5. Du, som af den "liden flok"
svag og bly og bange nok,
gjorde kæmper stærke
skab nu og af os en hær,
som tør svinge Åndens sværd
under korsets mærke.

6. Kærlighed til denne jord
ser du, ak, er såre stor,
vildt dens lue brænder;
sluk den ud med duggen mild
lad os blusse af den ild,
du for himlen tænder!

   

7. På vort eget nat og dag
stirrer vi med velbehag,
det forstyrrer freden;
lad os Jesus en og hver
som vort liv og lys få kær!
Det gør enigheden!
 

Adam af St. Victor. 12. årh.
Grundtvig 1837.

Salmens oprindelse betegnes som et storslået eksempel på såkaldt latinsk sekvensdigtning i middelalderen, en særlig digtform. Deraf Adam af St. Victor, 12. årh. i Paris. Denne oprindelige form var ikke mulig at oversætte, derfor valgte Grundtvig en nødvendig fri oversættelse, med som citeret med dansk varme og hjertelighed i stedet for de uigengivelige kunstneriske raffinementer.

 

   
Herover Janderup kirkes smukke indre. Kirken har romansk kor og skib i tuf og granit. Indvendig med gotiske hvælv med kalkmalerier fra det 16.årh. Anseelig senrenæssance altertavle fra 1645.
   
oversigt