Tunge mørke natteskyer op ad himlen drager.
   

1.Tunge mørke natteskyer
op ad himlen drager.
hjem til skovs af marken fly'r
hist de sorte krager;
skumringen sig breder ud,
det er mørkt omsider.
Vær os nær du kære Gud,
medens natten lider!


2.Vær mig nær, thi uden dig
ensomhed mig truer
Vær mig nær, thi uden dig
jeg for mørket gruer!
Hold mig med din faderhånd
så jeg dig fornemmer;
fri mig ud af mørkets bånd,
så min frygt jeg glemmer

 


3.Lad mig føle, hver gang når
livet blir mig øde,
   at du, Fader,hos mig står
og i sådan møde;
og når natten i mit bryst
hjertet  vil omlejre
oh, da skænk mig livets trøst,
vind mig livets sejre!

 

4.Og når dødens nat engang
   over mig sig sænker
lad mig høre morgensang,
førend ret jeg tænker:
dine fugles morgensang
i den høje sommer,
der, hvor dag er altid lang,
natten aldrig kommer.

5. Tung og mørk den tavse nat
over jorden spænder,
hist kun bag et vindve mat
vågelys der brænder
Du, som lindrer sorg og nød,
al vor synd forlader,
lyser op den mørke død,
Tak, du lysets fader!

1890. Disse "Aftenvers" skal være
digtet på hjemvejen fra Tørring til
Mellerup, hvor Jakob Knudsen lige
var blevet præst for den nystiftede valgmenighed.

   

I 1881 var Jakob Knudsen lærer på Askov Højskole efter at han var blevet teologisk kandidat, Det fortælles, at han studerede filosofi, det havde han lyst til, men svære kriser fulgte.  I 1879 blev han forlovet med og i 1883 gift med Frederikke Plockross, født i 1861. Giftermålet holdt kun en halv snes år, noget af en misforståelse, de var ellers begge elsket af menigheden.