Luk øjne op o Kristenhed
 

Paa dend Anden Søndag I Advent.
 
Over Epistelen, Rom. 15.
Siunges som:
Aff dybsens Nød raaber jeg til dig, etc

 

1.LUk Øyne op! O Christenhed,
Thi JEsus vil dig lære
Hvordan Du from og vel bered
Kand mod hans Tilkomst være,
At Lyvs og Lampe brende maa,
Du med din Brudgom ind kand gaa
Til ævig Fryd og Ære.

2.Aff Skrifften har vi Trøst og haab
Tolmodelig at lide,
Omskiønt blant Trængsel, Suk og Raab
Vi Tiden,end skal slide:
Dend Tiid er dog saa gandske kort;
Som Fuglen flyver hastig bort,
Saa skal vor Sorg henskride.

 

3.Tolmodigheds og Trøstens Gud
Hånd give at vi kunde
 
Med et sind holde stadig ud,
Og længes alle stunde,
At vi vor JEsum kunde see
I Skyen, da vor Verdens Vee

Skal ævig døe og blunde!

4. Gid og vi kand endregtelig,
De Gamle med de Unge,
Dend store Gud i Himmerig,

Med Hierte, Mund og Tunge,
For Hedningernes Naade-Kald
Til JEsu Faarestj og Stald,

Lov, Priis og Ære siunge!

 

Thomas Kingo: »Vinter-Parten«, 1689. Her efter KSS IV, 48

 
Fjerde vers er udeladt i nuværende salme. En norsk præst, Johannes Nilssøn Skaar, (1828-1904), senere biskop, skrev om salmen: "Foruden epistelen har digteren haft lignelsen om de fem kloge og fem dårlige jomfruer Mt.25, for øje. Salmen er et vækkeråb og trøsteord tillige og kommer ikke mindst dem til hjælp, som er på vej til at sove ind af bedrøvelse" (Luk 22.45)
 

 
oversigt