Motivet herover er fra egnen, hvor Gerhardt såvel som Luther færdedes i sin tid. Mange af vore gamle salmer har rod i det tyske. Derfor er mange af oprindelige tekster på denne salmeside på tysk.
 
Op alle som på jorden bor
 

Lob- und Danklied iiber Sirach

 

1. NV dancket all und bringet Ehr,
Ihr Menschen in der Welt,
Dem, dessen Lob der Engel Heer
Im Himmel stats vermeldt.

2. Ermuntert euch Vnd singt mit Schall
Gott, unserm höchsten Gut

Der seine Wunder iiberall

Vnd grosse Dinge thut;

 

3. Der uns vom Mutterleibe an
Frisch und gesund erhält

Vnd, wo kein Mensch nicht hälfen kan,
Sich selbst zum HelfFer stellt;

4. Der, ob wir Ihn gleich hoch betrübt,
Doch bleibet gutes Muths,
Die Straf erlässt, Die Schuld vergibt
Vnd thut uns alles guts.

 

5. Er gebe uns ein frölich Hertz,
Erfrische Geist und Sinn

Vnd werf all Angst, Furcht, Sorg und
Schmertz
Ins Meeres Tieffe hin.

6. Er lasse seinen Frieden ruhn
In Israelis Land,

Er gebe Glück zu unserm Thun

Vnd Heyl zu allem Stand.

 

7. Er lasse seine Lieb und Gut
Vm, bey und mit uns gehn,
Was aber ängstet und bemüht,
Går ferne von uns stehn.

8. So lange dieses Leben währt,
Sey er stats unser Heil,
Und wenn wir scheiden von der Erd,
Verbleib er unser Theil.

 

9. Er drücke, wenn das Hertze bricht,
Uns unsre Augen zu

Und zeig uns drauff sein Angesicht

Dort in der ewign Ruh.

Paul Gerhardt. Criigers
»Praxis pietatis melica«, 1647.

 
Gerhardts salme var oprindelig beregnet for andagt i hjemmet, men fandt efterhånden indpas i kirkerne. I nuværende tyske Evangeliches Kirchengesangbuch er salmen uforkortet og uændret. Det fortæller lidt om Gerhardts styrke til at lave holdbare salmer, som ingen har formået at ændre på.
 
 

(1) Op, alle, som paa jorden boer,
Og takker Gud med mig,
Hvis lof i hellig Engle-chor
Udsiunges idelig,
Udsiunges idelig.

Der kom først to omdigtninger,
 bearbejdelser af salmen til dansk.
måske af Abrahamson, 1740.
Her vist et første vers,

 
  

1. Op alle, som paa Jorden bor,
Og takker Gud, vor Gud!
Hans Pris af helligt Englekor
I Himlen synges ud.

2. Han skjænker Liv og gode Kaar
Os alle ufortjent,
Hvor Mennesker det ej formaar,

Har han os Hjælp tilsendt.

 

3. Skjønt vi ham højt fortørnet har,
For Ret dog Naade gik,
Og tit for Straf, vi skyldig var,
Velgjerninger vi fik.

4. Han give os et Hjærte fro
Med sand Frimodighed,
Og kaste Frygt med al Uro
I Havets Dybder ned

 

5. Hans Naade kraftig staa os bi
I al vor Id og Daad,
For Synd og Sorrig han os fri,
Og alle onde Raad!

6. Han trykke selv vort Øje til,
Naar Verdens Sol gaar ned,
 
Og vise os sit Aasyn mild,

Hvor der er evig Fred!

  
 

I 1885 kom en ny bearbejdelse, af J. C. Brandt. Med senere rettelser.

 
 
oversigt