Talsmand som på jorderige
 
  
1. Talsmand! som paa Jorderige
 Med et Suk kan Alt udsige,
Hvad vi evig trænge til,
 
I et Kys kan Alt udtrykke,
Hvad for evig giør vor Lykke,
Du, som kan Alt hvad Du vil!
Værdiges til os at dale,
Om Guds Storværk med os tale
Paa vort jævne Moders-Maal!
2. Kun hvad Du har seet, Du maler,
vær Du vor store Taler,
Kiærligheds
og Sandheds Aand!
Du, som skiænker hvad Du nævner,
 Giør os, trods de svage Evner,
 
Visere end Salomon:
Visere til Daad at øve,
Visere til Aande-Prøve,
Visere til Salighed!
 
3. Sjæle-Sørger fra det Høie!
Hold med os et vaagent Øie,
Vogt de Smaa for Falk og Høg!
Væk de Dorske, styrk de Svage,
Tugt de Trygge, fryd de Spage,
Giør os daglig Huus-Besøg!
Dan vort Hjerte, løs vor Tunge,
Saa vi bede, saa vi sjunge
Yndelig i Jesu Navn!
4. Trøster over Alt, som truer,
Alt, hvorfor vort Hjerte gruer,
Trøster over alle Tab!
Skiænk os, skiøndt vi boe paa Sletten,
1 det Høie Indføds-Retten,
I Guds Rige Borgerskab,
Saa, naar Man os vil forjage,
Glade vi herfra kan drage
Did, hvor vi har evig Fred!
 
5. Store, himmelske Ledsager,
Som for Støvet Dig umager
Giennem Ild og giennem Vand!
Før os, bøiet, liljehaandet,
Som de Smaa i Lede-Baandet,
Til Forjættelsernes Land,
Saa os altid Kronen blinker
Skiønt imøde, yndig vinker,
 Giør selv Dødning-Dandsen let!
N. F. S. Grundtvig:
»Sang-Værk«, 1837, No. 393.
  

 

 

Helligånden er gengivet ved Talsmand i titel og første vers. I andet vers som Taler. I tredie vers Sjælesørger, dernæst følger Trøster i fjerde vers og sidst i femte vers Ledsager. I fjerde vers er nævnt indfødsretten, der var gældende, da Grundtvig skrev salmen. Den blev indført i 1776 under Guldberg som modvægt med udenlandsk, især tysk, dominans i embedsmandsværket. Ud over mindre ændringer i salmen er sidste vers udeladt.

:Væk de Dorske, styrk de Svage.

 
 
oversigt