Nu rinder Solen op af Østerlide
 

Dend siette Morgen-sang

 
  

1. Nu rinder Solen op
Af Øster-lide,
Forgylder Klippens Top

Og Biergets side,
Vær glad, min Siæl, og lad din stemme
klinge,
Stiig op fra Jordens Boo,

Og med din Tak og Troo

Til Himlen svinge.

2. Utallig saa som Sand,
Og uden maade,
 
Som Hafsens dybe Vand
Er HERrens Naade,
Som hand mit Hoved daglig overgyder:
Hver Morgen i min skaal
En Naade uden Maal

Til mig nedflyder.

 

3. En Orm er jeg oc svag,
Ja fød til Møye,
Dog har min Gud behag,
At hand sit Øye
Til Vare-tægt vil paa mig Arme sette,

At jeg hver Morgen skal

Udi hans Naadis Val
Min Troo oprette.

4. Hand har i denne Nat
Med Engle-skare

Mit Huus og Hiem omsat,

At ingen Fare
Har rammet mig og min' i nogen maade:

Men jeg er frelst og fri
Fra dødsens mørke sti,

Og Siæle-vaade.

 

5. Jeg har min Førlighed,
Og mine Lemmer

Af ingen smerte veed

Som dennem klemmer,

Og HErrens Aand i mig sit vidne giver

At jeg Guds kiere Søn,

Formedelst Christi Bøn,
Fremdelis bliver.

6. Min Siæl vær frisk og glad
Lad sorgen fare,

Dit Legems Blomster-blad

Skal Gud bevare:

Hand skal i Dag mig give Kraft og styrke

Jeg i mit Kald og stand
Min Gud og Fader kand

Tilbørlig dyrke.

 

7. Gud legge Haand i Haand
Med mig, og give
Sin gode Hellig Aand
Mit Kald at drive!
Velsigne mig, o Gud, udaf det høye!
 
Gid jeg hver dag og did
I Gud og i min Fliid

Mig lader nøye

8. Lad Synden mig i dag
Ey slet forblinde,

At jeg min Guds behag

Kand ræt besinde:

Men om min Food gaar vild og sig mon
støde
Da vend, O Gud, mig om,
 Og gak ey strax til Dom

For svagheds Brøde.

 

9. Du best min Tarv og Trang
0   HErre kiender,
Til med er Lykkens gang
1 dine Hænder,

Og hvad mig tiener best i alle maade

Du det tilforne seer!
 
Min Siæl hvad vil du meer?
Lad Gud kun raade

 10.. For mine Børn og sæd
Om jeg vil sørge,

Om jeg hver Tjme græd,

Og vilde spørge:

Hvor skulde de sit Brød og Lykke tage ?

Gud lever jo endnu!
Hand kommer dem ihu,
De skal ey klage.

 

11. Skal jeg paa Jord og Land
For Brødet svede :
Skal jeg paa vilden Strand
Mit Brød oplede:
Skal jeg mit Sverd for Gud og Brød omspende:
Dog er jeg vis oppaa
 
Min Gud skal med mig gaa,
Min Tarv at sende.

12. Gud lad mig denne dag
I Dyd opstige,
 
Lad Siælen faa en smag
Paa Himmerige

Lad mig min Hu til Verden aldrig bøye
Men i min dybe suk

Og knæfald ydmyg Buk
Til Gud ophøye

 

13. O Gud bær Omhu for
Din Kirkis goode,
Giv hende glade Koor,
Sæt dend paa foode:
Lad Anti-Christen dog med ald omstødis
Og hans skinhellig Pak

Med deris falske snak,
I grund forødis.

 14.Lad KONGEN glæde sig
I Gud allene,

Og hvad hand beder dig
Du ey formeene:
Giv KONGENS Huus mangfoldig Ær' og
Lykke,
Og sæt ham paa din Haand,
Med kierlighedsens Baand,
Som gylden smykke.

 

15. Lad Landet deyligt staa
Af Frugt og Grøde,
Lad Sandhed fremgang faa
Og Rætten møde:
Gud give mig min deel med alle andre,

Indtil jeg hos min Grav

Nedlegge skal min stav
Og heden vandre.

16. Saa skal jeg gode Nat
Med Glæde sige,
Min Gud mig tager fat,

Naar jeg skal stige
ned udi Dødsens Dal og Gravens giemme

Da faar jeg trøst og raad:
Da endis suk og Graad
Med Engle-stemme

  

 

 

Thomas Kingo: »Aandelige Siunge-Koor«, 1674

 
Kingos såkaldte sjette morgensang var, som her vist, oprindelig på 16 vers. Nuværende salmebogs syv vers er let genkendelige, som vi husker dem helt tilbage fra vor barndom. Første vers "Nu rinder solen op" med "klippens top og bjergets side", der hentyder til hans hustru Sille Balchenborg, norsk præstedatter. Næste vers, "Utallig såsom sand", ligger på læben. Fjerde vers "Han har i denne nat"- "jeg er frelst og fri". Videre til sjette vers "Min sjæl, vær frisk og glad", hvor "Dit legems blomsterblad" har givet anledning til en dybere tænkning. Syvende vers "Gud lægge hånd i hånd med mig og give" taler til os. Næste vers, vi er kommet til "Lad synden mig", og "Svagheds brøde" Niende og sidste vers i vor salmebog: "Du bedst vor tarv og trang", og: "Lad Gud kun råde", elsket morgensang af Thomas Hansen Kingo år 1674.
 
 
oversigt