Maria hun var en Jomfru ren
 

Maria hun er en lomfru reen etc.
Christelige foruent Jesu Ghristo
til Loff oc ære

 

 
  

1. Maria hun er en jomfru reen
som Scrifften monne beuise
hun fødde en Søn for uden meen
hannem skulle wi loffue oc prise

hand haffuer oss alle aff synden løst
hand giffue oss trøst

oc Himmerigis euige lise.

2. Vaare Verdens Mestre paa en sted
Det vaar saa faur en Skare

De kunde ey alle met deris kloghed
Hans godhed obenbare

Saa er lesus met Naaden fuld

hand være oss huld
Naar wi aff Verden skulle fare.

 

3.Propheterne aff den hellig Aands naade
Deris ord met skel beuiste
At lesus Ghrist fra syndens vaade
Fra død oc Dieffuelens liste

Dem frelser alle som paa hans naffn

Sig til stor gaffn

Troer hiertelige wden tuiste.

4.O lesse riss oc Dauids quist
O lacobs liuse stierne

Det est du Herre lesu foruist
 
Dit naffn loffuer ieg saa gierne
 
Du løste naadelig Verden all
 
Aff Adams fald
 Du vilt oss styre oc verne.

 

5. O kunde ieg alskens tungemaal
Oc Scrifftens dybe sinde
O vaar min tunge giort aff staal
Oc Engle maal der inde

Da vilde ieg paa mine knæ falde

lesum paakalde

Vel hundret tusind sinde.

6. Mine synder ere som sand i strand
Mangfoldig som Soel i strimer
Gud løse mig nu aff synders baand

Oc helst i dødens time

Gud lade mig aldrig bliffue fortabt
 Som mig haffuer skabt
Giff mig aff naaderne sine.

  

 

 

Senmiddelalderlig Mariavise,
ændret af Hans Thomissøn 1569, Th. 41

 
Der er tvivl om salmens oprindelse, en svensk udgave fra 1583 og denne tekst fra 1569. Den svenske udgave har et vers mere: "O.Jesu, du est alla syndras trøst/ som vilja paa dik kalla/Vi bedje dik med hjarta  och rost/lat os ej i syndene falla/Var glade hon är i himmelrik/til det tro vi dig. O, Herre du/bed for os alla. Amen" Verset leder os på en gammel og ukendt Mariavise.
 
I vers to: "Hun fødde en Søn for uden meen"- Om æren, at miste sin jomfruelighed. Om synden, renhed. Det har alle dage udløst mange lidenskabelige diskussioner. Så var det at min hustru udbrød:" Det er sært, at mændene ikke bliver urene!" (bs)
 
  

1. Maria hun var en Jomfru skiær,
Som Kirken mon bevise,
Hun fødte en Søn, al Ære værd,
Og Hannem vil vi prise;

Han har for os alle sit Blod udøst,

Fra Døden gienløst,
Og giver os evig Lise!

2. Stod Mestrene alle paa en Plet,
Det var saa faur en Skare,

De kunde dog ei med Klogskab ret

Hans Godhed aabenbare,
Af Sandhed og Naade er Han saa fuld,
Han være os huld,
Naar vi skal af Verden fare!

 

3. Propheterne, ud af Aandens Drift,
Langt meer end selv de vidste,
Forkyndte med Ord og hellig Skrift:
Sin Brodd skal Døden miste,

Og finde skal Livet i Herrens Navn,

I Frelserens Favn,
De Troende, som ei tviste!

4. Af Isais Stub den rette Kvist,
Og Jakobs klare Stjerne,
O Jesus, vor Drot, er Du forvist,
Dig priser jeg saa gierne,

For naadelig reiste af Adams Fald
Du Skabningen al,

Du vogte os vil og værne!

 

5. O kunde jeg alskens Tunge-Maal
Og Skriftens Dyb udfinde,

Og var saa min Tunge gjort af Staal,
Var Engle-Røst derinde,
Da vilde din Godhed og Viisdom stor
Jeg klare med Ord,

Og drages det Alt til Minde!

N. F. S. Grundtvig: Sang-Værk, 1837,

 

 

Grundtvig tog den gamle salme op til som han skrev: "En gammel Marie-Vise, fordum og nu Cristlig forvendt". Salmen er i flere omgange bearbejdet, ændret. Det oprindelige sidste og sjette vers, som Grundtvig undlod, er tilbage i salmebogen med en mindre ændring.
 
 
Oversigt