O JESUS, TROENS DYRE SKAT
 

1. O GOttes Sohn HErr JEsu Christ!
dass man recht konne glauben,
nicht jedermannes ding so ist,
auch standhafft zu verbleiben:

drum hilff du mir von oben her,
des wahren glaubens mich gewahr',

und dass ich drinn verharre!

2. Lehr' du, und unterweise mich,
dass ich den Vater kenne,

dass ich, o JEsu Christel dich

den Sohn des hochsten nenne,
dass ich auch ehr' den heil'gen Geist,
zugleich gelobet und gepreis´t
in dem drey-ein'gen wesen.

 

3. Lass mich vom grossen gnaden-heyl
das wahr' erkantniss finden,

wie der nur an dir habe theil,

dem du vergiebst die siinden:
hilff, dass ich's such' wie mir gebiihrt,
du bist der weg, der mich recht fuhrt,
die wahrheit und das leben.

4. Gieb, dass ich traue deinem wort',
ins hertze es wohl fasse:

dass sich mein glaube
immerfort
auf dein verdienst verlasse:
dass zur gerechtigkeit mir
werd'
wenn ich von siinden bin beschwert,
mein lebendiger glaube.

 

5. Den glauben, HErr! lass' trosten sich
des blut's, so du vergossen,
auf dass in deinen wunden ich bleib'
allzeit eingeschlossen:
und durch den glauben auch die welt,
und was dieselb' am hochsten halt,
fur koht allzeit nur achte.

6. War' auch mein glaub' wie senf-korn klein,
und dass man ihn kaum mercke,

woll'st du doch in mir machtig seyn,

dass deine gnad' mich starcke,
die das zerbroch'ne rohr nicht bricht,
 
dass glimmend' tocht auch vollends
nicht
ausloschet in den schwachen.

 

7. Hilff, dass ich stets sorgfaltig sey
den glauben zu behalten,
ein gut gewissen auch dabey,
 und dass ich so mog' walten,

dass ich sey lauter jederzeit,

ohn' anstoss, mit gerechtigkeit
erfuh't und ihren friichten.

8. HErr, durch den glauben wohn' in mir,
lass' ihn sich immer starcken,
dass er sey fruchtbar fur und fur,
und reich in guten wercken:

dass er sey thatig durch die lieb',
mit freuden und gedult sich iib',
dem nechsten fort zu dienen!

 

 

9. Insonderheit gieb mir die kraft,
das vollends bey dem ende

ich iibe gute ritterschaft,
zu dir allein mich wende
in meiner letzten stund und noht,
des glaubens end', durch deinen tod,
die seeligkeit erlange!

10. HErr JEsu! der du angezund't
das funcklein in mir schwachen,
was sich von glauben in mir find't,
du woll'st es starcker machen!
was du gefangen an, vollfiihr'

bis an das end', dass dort bey
dir
auf glauben folg' das schauen.

 

 

David Denicke.
»Das Hannoverische ordentliche, vollstandige Gesangbuch«, Liineburg 1657

 
 
David Deniche er født 1603, i Zittau øst for Dresden, nær nuværende grænse til Polen og Tjekkiet. Hans far var dommer i byen. Han fulgte faderens spor, blev embedsmand, rejste en del og bosatte sig sidst i Hannover-området. Her virkede han sammen med andre digtere og salmebogsudgivere. De signerede ikke deres salmer, så det i senere tider ikke var muligt at kende hvem der havde skrevet salmerne. Et er dog sikkert. "O Gottes Sohn"er af David Deniche, og den blev oversat af Brorson.
 

 1.O JEsu Troens dyre Skat,
Begyndelse og Ende,
O søde JEsu! lær mig at
Jeg Troen ret kand kiende,
Den Tro, som har dig selv i Favn,
 
fra  den, som har vel Troens Navn,
Men er dog død og intet.

2. Lad  mig, at sætte ald min Liid
Paa GUd min kiære Fader,
 
paa dig, som er saa mild og bliid
Mod dem, som Synden hader,
 
Og paa den Hellig Aand vor Skat,
Ved dig bestandig Dag og Nat
Tre-enig GUd at hænge.

 

3. Lad mig din Naades rette Art
Og vise Orden kiende,
 
Ar den i dig har ingen Part,
Som vil sig ej omvende,

Men søde JEsu vær og bliv

Min Vei, min Sandhed og mit Liv
Paa Troens rette Bane.

4. Lad mig ej troe, hvad Verden troer,
Som Viisdoms Vej forsager,
Men lær mig, at jeg af dit Ord

den rette Mening tager,
Og bliver Klippe-fast derved,
 
Thi Livets sidste Stund og Sted,
Dit Ord og Navn til Ære.
  

5.For alting lad din Død og Blod
Mig trøste allevegne,

At jeg mig med et trøstigt Mood
Din Værdskyld kand tilegne,
 
At leve og at døe derpaa,
 
Og agte hele Verden saa
Ej værd engang at nevne.

6. Og naar min Troe befindes svag
Blant mange Stød1 og Hinder,
 
Saa hielp, at som den lyse Dag
Den snart igien oprinder.
Pust op igien den rygend Brand,
Og sæt det knuste Rør i Stand
Ved Aandens Kraft og Glæde.

 

 

7. Hielp! at jeg vaager Dag og Nat
Mod Satans mange Snarer,
 Og ved din Naade, Troens Skat,

Til sidste Stund bevarer,
At findes reen og uden Stød,
 
For GUd retsindig til min Død,
Som det dig kand behage.
 8. Boe selv ved Troen i min Aand,
At Troen stærk kand blive,
Alt meer og meer faae Overhaand,
Og mange Frugter give,
 I Trang at være uforsagt,
Og stræbe ret af ald min Magt,
Min Næste got at giøre.
  
9. For alting, naar det gielde vil
Ved Livets Maal og Ende,

Da hielp, at jeg i Troen til

Dig ret mig veed at vende,

Og fast mig holder ved din Død,

Saa bliver Troens Ende sød,

Og ald min Jammer endes.
10. O JEsu du som Troens Gnist
Min Siæl har ladet kiende,

Ach! lad den aldrig blive mist,

Men hielp den til at brænde,

Hvad du har selv begyndt, fuldfør,
At jeg tilsidst i Troen døer,

Og faaer en salig Ende.

 

 

»Nogle Psalmer Om Troens Grund. (Den anden Deel.)
Udgivne af H. A. B., Tønder 1735.

I tidligere salmebøger findes alle salmens ti vers.
 I nuværende salmebog er salmerne reduceret til versene: 1,4,5, 6,8 og 10.

 
 
oversigt