Borbjerg kirke
 
Aftensukket, Nattegråden

Eenligheden

 

1. Ene i den vide Verden,
Om end stor og god og viis,
Adam Hjertens-Glæden savned
Midt i Herrens Paradis;
Jesus selv, med Tone mat,
Klaged: ene og forladt

Skal i Verden vid jeg være,

Naar fra mig gaae mine Kiære!

2. Derfor bruus kun du mit Hjerte!
Lyd kun, Suk! og flyd kun, Graad!
Sig kun høit, min Sjæl bedrøvet,
At dig fattes Trøst og Raad,
Naar jeg sidder Nat og Dag

Som en eenlig Spurv paa Tag,

Finder Verden tom og øde,
Som i Graven hos de Døde!

 

 

3. Men fortvivl dog ingenlunde,
Hjerte, som til ham slog Lid,
I hvis Navn den store Hvile
Er beredt til evig Tid!

Ørk og Eenlighed til Trods,
Jesus
være vil med os,
Som Gud-Fader vilde være
 
Med sin Søn, den hjertenskiære.

4. Aften-Sukket, Natte-Graaden,
Sjæle-Vaandens Raadvildhed
Giennem Mørket seer hans Øie,
Dem hans Hjerte ynkes ved,
Og endnu før Hanen goel,
Siger han: du Morgen-Soel!
Bring til mine Smaa, som græde,
Haab med Lys og Sang med Glæde!

 

5. Gierne Himlens Engle fare,
Hvor de sendes med hans Ord,
Men hvor Jule-Psalmen klinger,
Har og Herren Bud paa Jord,
Hvor de gaae fra Sted til Sted,
I hans Navn, han følger med,
Og hvor han er selv tilstæde,
Flokkes Engle-Chor med Glæde!

6. Bie da Sjæl, kun til i Morgen!
Bie paa ham, som skuffer ei!
Før endnu din Sorg du vidste,
Til dig var hans Trøst paa Vei,
Han har sagt: hvor med min Tro,
I mit Navn forsamles To
Ikkun To af mine Kiære,
Midt iblandt dem jeg skal være!

 

7. Jesus, ja, du følger Dine:
Dine Bud og Dine Ord,
Altid midt i Verdens-Ørken
Deilige er deres Spor,
De hos mig saa mangen Gang
Banked paa med Englesang;
Kommer Nat engang med Døden,
Kommer Du med Morgenrøden!

N. F. S. Grundtvig.»
Dansk Kirketidende«, 1849, 25. Nov

 
Det blev salmens nummer 4, "Aftensukket, Nattegråden" der bærer salmens titel og første vers.  De fire øvrige vers har rækkefølgen 5, 3, 6 og 7. Med små ændringer.
 
 
Oversigt