O  Gud min synd du sænke ned
 

Ein ander Buss Lied, Darinnen ein Christ vnd Gnade vnd Vergebung
seiner Sunden bittet: Aus Taulero. Im Thon: Aus tieffer Noth schrey ich zu dir.

 

1. WEh mir, dass ich so offt vnd viel,
Als wer ich går verblendet,
Gesiindigt ohne Zahl vnd Ziel,
Von Gott mich abgewendet,
Der mir doch nichts denn lauter
Gnad Vnd Wolthat stets erwiesen
hat
In meinem gantzen Leben.

2. Weh mir, dass ich fur meinem Gott
Mein Hertz so fest verschlossen,
Darinn Er mir ein Schutz in Noth
Zu seyn war vnverdrossen.

Viel Grewel håb ich drein gebracht;

Es stinckt jetzt wie ein garstig Schacht,

Darinn der Satan wohnet.

 

 

Første to vers af  salme på 12 vers af Johann Hermann, Leipzig 1630, vers af Tauler (som antydet i overskrift) længere tilbage i tiden, om formaninger, gudelige tanker og taksigelser. Versene findes ikke mere i tyske salmebøger. Den er så delvis bevaret på dansk ved Søren Jonæsøn, 1693:
 

1. Veh mig at ieg saa mangelund
I Vellyst haver svømmet
Oc Naadens dyrebare stund
Saa skiødesløs forsømmet
Naar Gud sin Naade soel paa ny
Hver Morgen over mig lod gry,
Da
luchte ieg mit øye.

2. Veh mig! min Vantro hiertet saae
Som med en Laas oc Lenke
Tillugte naar Gud banket paa

Jeg vilde ey betenke

At Jesu Naadis mindste flig
Meer end ald Verden giorde rig

Som ieg før hafde prøvet

 

11. Herfor vil din Retfærdighed
At ieg skal døden smage
Jeg maa i ussel nøgenhed
Fra Verden afskeed tage
I Graven visner ieg som løf.
Jeg raadner i mit eget støf

Jeg bliver Orme føde.

12. Min Gud min Synd du senke ned
Hvor Havet dybt mon vere

Saa bliver nok min usselhed

Omsider fyldt med Ære.
 
Mig her et helligt hierte gif
Saa faar mit støf vel engang lif,
Som ey har død i vente.

 

 

Søren Jonæsøn: Udkast til en Kirkepsalmebog 1693.
Nr. 200
Her efter Karen Brahes eksemplar
Søren Jonæson er født i Aarhus 14 april 1656

 
 
Oversigt