Alle mine kilder skal være hos dig

Livskilden i dåben

 

1. Alle mine Kilder skal være i dig
Det var Guds-Ordet i gamle Dage
Til det Folkefærd uden Mage,

Som bar paa Vorherres Moder hos sig.

2. Alle mine Kilder skal være i dig
Det var Guds-Ordet i Tidens Fylde
Da han fødtes som Engle hylde
Endskiøndt ham en Kvinde bar hos sig

 
3. Alle mine Kilder skal være hos dig
Gienlød i Røsten fra Himmel aaben
Fader-Røsten ved Jesus-Daaben
Min Søn! Jeg har Velbehag i dig
4. Alle mine Kilder skal være i dig,
Det er Guds-Ordet i Naadens Dage
Til det Bad som er uden Mage
Aands-Badet, Vorherre bar hos sig
 
5. Alle mine Kilder skal være i dig
Det er Gud-Faders den høie Tale
Til den Daab, som i Jordens Dale
Vorherre han bærer skjult hos sig
6. Alle mine Kilder skal være i dig
Af dig gienfødes skal Jord og Himmel
Folks og Tungers og Stjerners Vrimmel

Med alt hvad Jeg evig bar hos mig.

 

 

N. F. S. Grundtvig, o. 1856-60,

 
Vers 2, 4 linje, ændret til "da Jomfru Marie ham bar hos sig"
 
Et citat om dåben: "At Vorherre bærer den skjult hos sig, vil vel sige, at vi ikke kan få den i vor magt, ikke ved vor tanke kan gennemtrænge dette hellige mysterium, men ved dåben bliver vi indpodet i Kristus, lever vor kristenliv skjult i ham, til han igen åbenbares" (Uffe Hansen, 1959)
 
 
 
oversigt