Var I ikke galilæer
 

1. Var I ikke Galilæer,
Kaldte eder Pharisæer

Ei med Haan ulærde Mænd,
 I, som bragde først paa Tale

Hvad vel nys laae dybt i Dvale,

Men stod herlig op igien?

2. Jødelands Apostel-Skare!
Hvad i Verden kan forklare
Kraften i dit gamle Ord,

Som endnu giør Under-Værker,
Har til stolte Mindes-Mærker

Kirker alle trindt paa Jord?

 

3. Hvor kan vi med eder stemme,
Som har dybt i Østen hjemme,
Eders Billeder forstaae ?
Hvor kan vi, i fjerne Egne,
Vidne om, paa eders Vegne,
Hvad I hørde, hvad I saae?

4. Ja, hvor kan, skiøndt I er døde,
Eders Ord paa Tunger gløde,
Trodse Vidd og Blok og Baal!
 
Hvor kan eders Aand i Norden,
Ja, i hver en Vraa paa Jorden,
 
Tale Folkets Moders-Maal!

 

 

5. Ei udlokke, ei udpine
Lader sig af søde Vine

Slig en Kraft med nogen Konst;
Den hver Folke-Aand paa Jorden,
 Ogsaa Kæmpernes i Norden,
Ønskede sig kun omsonst!

6. Herrens Ord og Pindse-Dagen,
Ikkun de forklare Sagen,
Gav jer alle Tungers Aand,
Aanden, som kan Alt udvirke,
Som i Jesu Christi Kirke
Løser alle Tunge-Baand!

 

7. Ikke jer det er, som tale,
Siger Han, som kan befale,
Men det er min Faders Aand!
Derfor, skiøndt I tidlig døde,
Ordet lever, Tunger gløde,
Jærtegn giør Guds Høire-Haand.

8. Sandelig, det var Guds Finger,
Som gav Bruden Ørne-Vinger,
Midt i Ørken Huus og Gaard,
Som gav Korsets Ord fra Østen
Kæmpe-Kraften, Kvinde-Røsten,
Her blandt os i tusind Aar!

 

 

9. Døde Ordet i Latinen,
Vaanded sig i Skiærsilds-Pinen
Hjertet, som for Himlen slog;
I en Paaske-Morgenrøde
Ordet stod dog op af Døde,
Engle Djævlene forjog!

10.Giennemboret er nu Øret,
Løftet er nu Taage-Sløret,
Som tildækked Herrens Bog;
Nu i Nord forstaae vi, bedre
Selv end Kvad af vore Fædre,
Østens høie Billed-Sprog!

 

 11. Moders-Maalet dybt sig bøier,
Let og liflig det sig føier
Efter fremmed Tanke-Gang,
Yndigt selv, men blødt derefter,
Laaner Aand og Ild og Kræfter
Det af Zions Helte-Sang!

12. Hvoraf gløde vore Tunger?
Hvad er det, som i os sjunger,
Naar vi prise Jesu Navn?
Hvad hensmelter os i Ordet,
Saa vor Sjæl ved Naade-Bordet
Synker sødt i Jesu Favn!

 

13. Hvad kan mægte, hvad kan virke
Det der skeer i Ghristi Kirke,
Alt Umuelighed for os ?
Kun Hans Aand, som skabte Solen,
Som paa Almagts-Kongestolen
 
Byder Død og Djævel Trods!

N. F. S. Grundtvig:
»Sang-Værk«, 1837 (1836)

 

 

Af oprindelige 13 vers er der i nuværende salme 8 vers. Udeladt er versene 3, 5, 9, 10 og 13. Der er sket ikke så få ændringer af salmen. Vers 11, nu sidste vers, er årsag til salmen er  blevet kaldt den mest danske af alle salmer.
 
 
oversigt