Et sted nær Bavelse sø på Sjælland
 
O kæreste sjæl, op at våge
 

Over Epistelen, i. Cor. 5.
Under dend Melodie:
Med Sorgen og Klagen holdt maade

 

1. O Kiæreste Siael, op at vaage,
 
Thi Dødsens og Helvedes Taage
Ved JEsu Død alt er forsvunden,
Og Seyeren ævig er vunden.

2. Bort Synder og Laster og Lyder,
Fremskinner I hellige Dyder;
 
Thi JEsus vil Hellighed have,
Som lod vore Synder begrave.

 

3. Hver rense sin Surdey aff Hierte,
Og syndige Lyster udsnerte,
Ald Ondskab fra Siælen udfeye,
Og gamle vanartige Deye.

4. Et Paaskelam for os er blevet
Til Slagterbenk ynkelig drevet,
Vor Christus vor Glæde og Ære,
Som vilde vort Offer-Lam være.

 

5. Hans Fryde-Fest hellig vi holde,
og banke paa Himmelens Volde,
Med Psalmer og Aandelig Sange,

Ja pukke mod Døden og prange

6. Gid Reenhed hvert Hierte besmykke,
Og Sandhed i Sindet sig trykke,
 Saa skal vi fra Ondskab udtræde,
Og Paaske-Fest holde med Glæde.

 

 

Thomas Kingo 1689

 
I vers tre findes ordet surdej i Kingos stavemåde, brugt som billede på det åndelige. Positivt som det stof, der påvirker og gennemsyrer dejen inden bagningen. Men det kan også betyde en advarsel mod at lade en lille synd smitte hele livet. Derfor måtte der ikke være surdej i jødiske hjem i påskehøjtiden, "I de usyrede brøds højtid". I ældre tider skulle man være påpasselige med surdejens holdbarhed modsat nu med brug af gær og bagepulver.
 
 
Oversigt