Lynge kirke, her lød den første gang:
 
Den signede dag med fryd vi ser
 

1. Den signede Dag med Fryd vi seer,
 Af Havet til os opkomme;
Den lyse paa Himlen, meer og meer,
os alle til lyst og fromme

Det kiendes paa os, som Lysets Børn,

At Natten hun er nu omme!

2. Den signede Stund, den Midnatstid,
Vor Herre han lod sig føde,
Da klared det op i Øster-Lid,
Til deiligste Morgen-Røde:
Da Lyset oprandt, som Jordens Bold
 
Skal lysne udi og gløde!

 

3. Om levende blev hvert Træ i Skov,
 
Og var saa hvert Blad en Tunge,
De kunde dog ei Guds Naades Lov
Med værdelig Røst udsjunge;

Thi evig nu skinner Livets Lys,
For Gamle og saa for Unge!

4. Ja, havde end Maal hvert Straa i Vang,
Hver Urt udi Mark og Lunde,

Slet ikke for os den Takke-Sang

Opstemme tilgavns de kunde,

Som Dagen hør til, for Lys og Liv,
Mens tusinde Aar henrunde!

 

5. Forgiæves det er, med liden Magt,
At ville mod Bjerg opspringe,

Men Ørnen er snild, han naaer sin Agt,
naar Veiret ham bær paa Vinge,
Og Lærken hun er en lille Fugl,

Kan lystig i Sky sig svinge!

6. Med Sus og med Brus, den stride Aa
Medsuser fra Klippe-Tinde,
Ei mæle saa lydt de Bække smaa,
Dog risle de fort og rinde,
Saa frydelig snoe de sig fra Eng,
Op under de grønne Linde!

 

 

7. Saa takke vi Gud, vor Fader god,
Som Lærken i Morgen-Røde,
 
For Dagen, Han os oprinde lod,
For Livet, Han gav af Døde,

For Alt hvad paa Mark, i tusind Aar,

Der groed til Sjæle-Føde!

8. Saa længe vi see den gyldne Soel,
Og
Skoven er Daners Have,
Da
plante vi May i Kirke-Stol,
Og
Blomster paa Fædres Grave,
til
glædelig Fest, med Liv og Lyst,
Til
mindelig Pindse-Gave!

 

9. Da rinde vel og, som Bække smaa,
Fra Øine os Taarer milde,

Og Bække i Flok de giør en Aa,
Den higer mod Lysets Kilde,
 
Den stiger i Løn, som Hjerte-Siik,
Alt aarle, og dog end silde!

10. Som aldrig saa lang er nogen Dag,
At Aften er jo i Vente,

Saa haver det Lys og Solbjergs-Lag,
Som Gud udi Kirken tændte;
Men immer det dages dog paa Ny,

Hvor Hjerterne Morgen vente!

 

11. Nu sagtelig skrid, du Pindse-Dag,
Med Straaler i Krands om Tinde!
Hver Time, til Herrens Velbehag,
Som Bækken i Eng henrinde,
Saa frydelig sig den Sidste snoer
Op under de grønne Linde!

 12. Som Guld er den aarle Morgen-Stund,
Naar Dagen opstaaer af Døde,

Dog kysser os og, med Guld i Mund,

Den liflige Aften-Røde,
Saa tindre end maa det matte Blik,

De blegnende Kinder gløde!

 

13. Saa reise vi til vort Fædre-Land,
Der ligger ei Dag i Dvale,

Der stander en Borg, saa prud og grand,
Med Gammen i gyldne Sale,
 Saa frydelig der, til evig Tid,
Med Venner i Lys vi tale!

N. F. S. Grundtvig:
»Danske Høitids-Psalmer
til Tusindaars-Festen.«

Kiøb. 1826.

 

 

"Den signede dag" tryktes første gang i heftet "Danske Højtids-Psalmer til Tusindaarsfesten" som Grundtvig udsendte i anledning af festen for den danske kirkes højtideligholdelse af 1000-året for Ansgars komme til Danmark. Salmen er en fri gendigtning af en "kristelig dagvise" i Thomissøns salmebog 1569. I den nuværende salme er udeladt versene 4,5.6,8, 9 og 10, og der er foretaget mindre ændringer.
 
Det var meningen, at den skulle synges første gang pinsemorgen til froprædiken i Grundtvigs egen kirke Vor Frelsers kirke. Men de kirkelige myndigheder nedlagde veto med henvisning til, at salmen ikke var i den autoriserede salmebog. I skuffelse over afvisningen af salmen, men også grundet sagen omkring "Kirkens Genmæle", indgav Grundtvig sin afskedsbegæring som præst 10. maj få dage til pinsesøndagen.
 

 
"Den signede Dag" blev alligevel sunget til pinse, ej i Vor Frelsers kirke, men i Lynge kirke syd for Sorø. Grundtvigs gode ven, pastor Chr. Olsen, sognepræst i Lynge, havde fået tilsendt sangheftet med salmen. Han fik med hjælp fra nære venner indøvet den med Weyses melodi. Om han har kendt forbuddet eller var uvidende om det, vides ikke. Herover Lynge præstebolig.
 
oversigt