Mjolden kirke, ensomt i det flade landskab. Nabosogn til Randerup.
 
Drag in ad dine Porte
 

Zeuch ein zu deinen thoren,
sey meines hertzens gast,
der du, da ich gebohren,
mich neu gebohren hast,
o hochgeliebter Geist
des Vaters und des Sohnes,
mit beyden gleiches thrones,
mit beyden gleich gepreist!

Første vers af ialt 13,
Paul Gerhardt.
J. Crugers
 »Praxis pietatis melica«, 1648.
Verset er gengivet efter Schraders
 tekst af hensyn
til Brorsons
efterfølgende oversættelse.

 

 

  
1. Drag ind ad dine Porte
min Sieles dyre Pant
som mig der jeg var borte
i Daabens Vande fandt
O du Gud Faders Aand
som er Guds Søn1 tillige
og har det samme Rige
med dem i Magt og Haand.
2. Drag ind lad Sielen finde
din Guddoms Lyys og Brand
som Syndens kraffter binde
og slet for brende kand

giør Sielen Syndefrie

giør mine Tancker reene
at søge dig allene
paa Livsens rette Stie.
 

 3, Jeg er som vilde Grene
fovendt og visnet hen
din Guddoms Krafft allene
mig giver Liv igien
du har i Daabens Flood
min Død til Grunde sencket
 
mig renset og bestencket

med JEsu røde Blood.

 4. Du søde Salve flyder
saa liflig i mit Sind
at jeg den Ære nyder
 
ved dig at vies ind til Præst
 at staae for Gud
Til Konge-Magt og Ære
 til Guds Prophet at være
til JEsu Skat og Bruud.

 

5. Du est en Aand som fører
os ret til Bønnen frem
din Bøn Guds Hierte rører
din Sang er angenem
den op i Himlen gaaer
den vircker i det Høye

og lader sig ey nøye

før Hielpen rede staaer.

6. Du est en Aand som giver
hvert bange Hierte Trøst
det ledsker og op liver
med Himmel lyys og Lyst
Ach! ja hvor mangen Vee
har du min Siel betaget
og Aanden sødt unddraget
i Himlen ind at see.

 
7. Du est en Aand som lader
os smage Kierlighed

est ej hos den som hader

som truer og er vred

Du søger søde Aand

de trette-Kiære-Sinde
at samle og for binde
 
ved Kierlighedens Baand
8. Du Herre har i Hænde
de store med de smaae
kandst vrie dem og vende
som Beckens Vande gaae
lad Naaden blive stoor
til alle at forlige

som med hverandre krige
paa heele Verdens Jord
 
9. Bryd frem at Verdens Plage
dog engang bliver endt
vend om og føør tilbage
alt hvad som er forvendt
see dog i Verdens Land
saa mange Lande skiendte
saa mange Kircker brendte

og sat1 dem selv i Stand.
10. Lad Kongens Throne smyckes
 
med Himlens Lyys og Ret
Lad Regimentet lyckes
 
giør alt det tunge let
 
giør Alderdommen viis
de Unge Tugt at lære

at begge Frugt maae bære

til Herrens Lov og Priis.
 
11. Lad hver en Siel sig fryde
I Jesu sande Troe
l
ad alle Huse nyde
velsignelse og Roe
fordriv den onde Aand
som mod din Virckning strider
at Naaden alle Tider

kand have overhaand.
12, Giv Tapperhed at kiempe
mod Sathans grumme Magt
og ald hans Vold at dempe
paa Troens stercke Vagt

og stride mandelig
som det de Christne sømme
der ey i Verden drømme

men tapper værge sig.
 
13. Lad ald vor Vandring være
dig kiær og angenem

At naar mand os skal bære
engang i Døden hiem
 naar her er sagt god Nat
da lad os salig drage
fra denne Verdens Plage
 til Himlens Fryde-Skat.
Nogle Himmelfarts og Pindse-Psalmer
 Gud til
ære og hans Kircke
til Opmuntring. Verterede
 af
H. A. B.«, Tundern 1734.
 
På salmens vej gennem tiderne  er der oversættelser, gendigtninger, rettelser, tolkninger, salmebogs -kommissioner  har brugt tid, diskuteret. Så, herunder, gennem tidens løb, nuværende fem vers -
 
  

1. Drag ind ad dine porte,
du sjælens dyre pant,
som mig, da jeg var borte,
i dåbens vande fandt,
o du Gud Faders Ånd,
som er Guds Søns tillige
og har det samme rige
med dem i magt og hånd!

2. Jeg er som vilde grene,
forvendt og visnet hen,
din guddoms kraft alene
mig giver liv igen;
du har i dåbens flod
min død til grunde sænket,
mig renset og bestænket
med Jesu røde blod.

 

3. Gud Helligånd! du giver
hvert bange hjerte trøst,
det læsker og opliver
med Himlens lys og lyst;
ak ja, hvor mangen ve
har fra min sjæl du taget
og ånden sødt hendraget
i Himlen ind at se!

4. Lad hver en sjæl sig fryde
i Jesu sande tro,
lad alle huse nyde
velsignelse og ro!
Fordriv den onde ånd,
som mod din virkning strider,
at nåden alle tider
kan have overhånd!

 

5. Lad al vor vandring være
som du vil have den;
og når engang de bære
vort støv til graven hen,
når her er sagt god nat,
da lad os salig drage
fra denne verdens plage
til Himlens frydeskat!

Paul Gerhardt 1648.
Hans Adolph Brorson 1734

  

 

 

 
Mjolden kirkes indre. Man overraskes ved første besøg, et smukt indre, her med kirkens alterparti.  Broder Brorson, ældre bror til  Hans Adolph, var præst i kirken 1722 til 1736.
 
oversigt