Randerup kirke. I forgrunden græsmark og stedet for præstegården,
hvor Hans Adolph Brorson fødtes
20. juni 1694.
 
Op al den ting som Gud har gjort
 
  

1. Op! ald den Ting som Gud har giort
Hans Herlighed at prise
 Det mindste hånd har skabt er stoort
 
Og kand hans Magt bevise?

2. Gick alle Konger frem i Rad
I deres Magt og Vælde

De Mægted ey det mindste Blad

At sette paa en Nælde ?

 

3. Ja! alle Englers store Krafft
 
Som Himle-Septer føre
Har ingen Tiid den Effne hafft
Det mindste Støv at giøre?

4. Hvad vil jeg da begynde naar
Jeg lidet giennemkiger
 Hvor mange Folck der gick og gaaer
 
I alle verdens Riger;

 

5. Hvad skal jeg sige naar jeg seer
At alle Skove vrimle
 De mange Fugle-Spring der skeer

Op under Herrens Himmle?

6. Hvad skal jeg sige naar jeg gaar
Blant Blomsterne i Enge
 Naar Fugle-Sangen sammen slaaer
 
Som Tusind Harpe-Strenge!

 

7. Hvad skal jeg sige naar mit Sind
I havets Dybe Grunde
Kun dog saa lit kand kige ind
 Og seer saa mange Munde

8. Hvad skal jeg sige naar jeg vil
Saa høyt ieg kand opkige

Og vende alle Tancker til
Det blancke Solens Rige;

 

9. Hvad skal jeg sige naar jeg seer
Hvor Stierne-Flocken blincker
 
Hvor mildt enhver imod mig leer
 Og op til Himlen vincker;

10. Hvad skal ieg sige naar ieg op
Til Gud i Aanden farer!

Og seer den store Kiempe-Trop
Af blide Engle Skarer;

 

 

11. Hvad skal jeg sige mine Ord
Vil icke meget sige;

O Gud! hvad er din Viisdom stoor;
Din godhed Krafft og Rige;

12. Alt det som haver Aande skal
Vor skabere begegne
 
Hans Lov skal fylde Bierg og Dal
Og alle verdens Egne.

 

 

13. O! Priser Gud paa denne Jord
Hver som har Sands og Tunge
 Og ald den Deel i Himlen Boer
 
Vor Skabers Lov skal siunge.

14. Slaar alle Folck paa denne Jord
 
Med Fryde-Tone sammen
 Hallelujah! vor Gud er stoor
 
Og Himlen svare Amen.

  

 

 

Hans Adolph Brorson. »Nogle Psalmer om Troens Grund Gud til Ære
Og
Hans Kircke til opmuntring forferdigede af H. A. B., Tundern 1734«.

 
Ingen tvivl om, at her har vi en af vore allermest kendte salmer. Men det er også en salme, der har krævet sit med hensyn til fortolkninger, ændringer. Det begynder allerede med, hvor den er skrevet. Men der var også blomsterenge ved Tønder såvel som der var omkring Randerup. Så den hørte hjemme i Klenodiet. Det blev senere anset for upassende med kongerne på rad og det lille blad på nælden. Det blev ved det abstrakte i stedet for det maleriske. En rose kunne trods alt ikke erstatte nælden. Grundtvig forsøgte med en ny udgave op til tusindårsfesten. Derfor skrev Ingemann til ham: »Giv os dog heller lutter nye end Variatjoner paa de gamle! Selv Forbedringer synes mig, de ikke kan taale; selv »Rosen«, du har sat ved siden af Brorsons gamle »Nælde«, staar mig ikke dér paa sin Plads«
 
I 1736 var kongen på rejse i hertugdømmerne og provst Schrader var med i hans følge. Han gjorde kongen opmærksom på Brorsons salmer. Det fortælles, at kongen spurgte Brorson, om han havde skrevet denne salme. Ved svaret ja var vejen banet til bispestolen i Ribe.
 
 
 
Randerup kirke. Her har Brorson-slægten haft deres virke.
 
oversigt