Hjerpsted kirke, ensomt og nær havet. Med meget smukt indre, herunder:
 
En hyrde glemmer fåret ej
 

1. IHr armen sunder kommt zu hauff'
kommt eilig, kommt und macht euch auf
muhseelig und beladen,

hier ofnet sich das JEsus hertz
 
fur alle die in reu und schmertz
erkennen ihren schaden.

3. Ein hirt verlåss't sein schåflein nicht,
dems in der irr' an hiilff' gebricht,
er sucht es mit verlangen:

er låsset neun und neuntzig steh'n,

und sie går in der wiisten geh'n,
 
das eine zu umfangen.

 

9. Ach! nimm dein armes taublein ein,
und lass' es sicher bey dir seyn
in deinen wunden-holen: bewahre
mich fur siinden-werck',
und gieb
mir deines geistes stårck'
am leib'
und an der seelen.

Laurentius Laurenti.»Evangelia melodica«,
Bremen 1700.

Her efter Schraders
»Vollståndiges Gesang-Buch«

Tondern 1731, Nr. 573.

 
Salmen "En Hyrde glemmer" stammer som vist herover fra Laurentius Laurenti.»Evangelia melodica«, år 1700. I vers 3 genkendes  det tyske "Ein Hirt".

 

1. I Arme synder/ kommer hid/
Ach! kommer snart i naadsens tid/
I ere i stor vaade/

See! JEsu hierte aabner sig
For alle dem/ som smertelig
Bekiende deris skade.

3. Sit faar forlader hyrden ej/
Naar det gaar paa dend vrange vej/
 
Med hiertens flid hånd leder/
De andre faar hånd lader staa/
 
ja fra sig hen i ørken gaa/
 At hånd det eene redder.

 

Act JEsu Christ annamme mig
 
Lad sikker være mig hos dig
I dine vunders huule
 
Bevar mig vel fra syndsens baand
 
Og styrk mig med din hellig Aand
 
Til liv og siæl mig skiule.

»En Nye Psalme-Bog etc.,
Flensborg 1717«, Æ 221.

 
De ni vers oversættes til dansk ved Ægidius i 1717, også her genkendes titlen i vers tre "Sit faar forlader".
 
  

1. I arme Syndre, op i Flok,
Til JEsum snart alt længe nok
Er slæbt paa Syndsens Byrde,
 See hver, som hart besværet gaaer,

Hvor aabner hånd sin Sides Saar

Den milde Siæle-Hyrde.

2. GUds Søn annammer Syndre, kom!
Hånd skal dig favne mild og from
I sine Naades Arme,
Kom!kast dig for hans Fødder ned,
 
Grib til i Troen, græd og beed,
Hånd skal sig snart forbarme.

 

3.En Hyrde glemmer Faaret ej,
Som løber paa den vilde Vej,
Hvor Ulven er at vente,
Ni og Halffemtsinds tive maae
Det, som det kand, i Ørken gaae,

Det Tabte vil hånd hente.

4. Vor JEsus ligeledes gaaer,
Og søger det fortabte Faar,

Indtil hånd det har funden,
Saa lad dig finde Siæl, og flye
Henind i JEsu Vunders Lye,
Saa har I begge vunden.

 

5. Jeg kommer da, min Frelsermand,
Saadan jeg er, saadan jeg kand,
Bespendt i Dødsens Fare,
 
Jeg er det Faar, som rendte hen,
 
Ach! hielp mig, redd mig ud igien
Af Satans stærke Snare.

6. O! vee mig! at jeg fra dig gik,
Jeg kunde i et Øjeblik

Fordømt til Pinen været,

Ach! giør mig fra GUds Vrede fri,
Og før mig til din Faare-Stie,
Jeg er saa hart besværet.

 

7. O! tag mig i dit Naades Skiød,
Og lad mig saa i Liv og Død

Mig gandske dig hengive,

Foragte Verdens Sælskabs Roe,
 
Og dig af Hiertet huld og troe
Til sidste Ende blive.

8. Saa siger jeg ald Verden af,
Og alle Lyster til min Grav,

Den Tiid jeg har tilbage
Skal bruges til, at jeg kun kand
 Allene dig, min Frelsermand,
Til sidste Stund behage.

 

9. Ach tag din arme Due ind,
For Vredens svare Sluud og Vind,
I dine Vunders Hvile,
 
Bevar mig fra den Ondes Verk,
Og giør mig Daglig viis og sterk
Til Himlen hiem at ile.

"Nogle Psalmer Om Troens Grund
(Den anden Deel.)
Udgivne af H.A.B. Tønder 1735"

  
 
I 1735 følger Brorson med sine ni vers. I nuværende salme genkendes versene 3, 4, 5 og 7.
 
 
Vi slutter, passende, i "Brorson - området" med koret i Hjerpsted kirke.
 
oversigt