Herre Gud! Dit dyre Navn og Ære.
 

Den Anden Sang. Helligt voorde dit Navn. Siunges under sin egen Melodie.

 

!.HErre GUD! Dit dyyre Navn og Ære
Over Verden højt i Savn maa være,
Og alle Siæle, Og alle Trælle

Og hver Geselle De skal fortælle
 
Din Ære.

2. Det er smukt oc kaasteligt at høre,
At mand GUD sin Læbers Pligt monn'

De dyyb' Afgrunder, De grønne Lunder

Skal HErrens Vunder Hver Tiid og Stunde-

Udføre

 

3.Om sig Folk anstille vil saa slemme
Guds Navn slet at tie stil Oc glemme,
Saa skal dog Steene Oc tørre Beene
Ej være seene Hans Navn det reene

At fremme.

4.Ja, før Gud sin Ære skal forliise,
Før skal Hav og grommen Hval ham priise.
 
Samt oc Tantejen, Som løber Lejen,
Steenbiid og Seyen Og Torsk og Skreyen
Og Niise.

 

5.Gud er Gud, om alle Land laa øde,
Gud er Gud, om alle Mand var døde,
Om Folk forsvimler, I HERrens Himler
Utallig vrimler, som slåer paa Cimler

Hin søde.

6.Skulle HERren fattes Bram og Svenne?
See, ti tusind staar for ham oc tienne,
Ja tusind gange Ti tusind mange,

Hvis smukke Sange Med Klang kand prange

Der henne.

 

7.Thi for Gud skal alle Knæ sig bøye,
De som boor i Himlene hin høye,
Oc de paa Jorden I Sør og Norden,
Samt Dieviers Orden, Som dømt er vorden

Til Møye

8.Højen Hald, oc dyben Dal skal viige,
Jord og Himmel falde skal tilliige,
Hver Bierg og Tinde Skal slet forsvinde,
Men HERrens Minde Til tusind Sinde

Skal stiige.

 

9.Vil de Gamle være stiv' og sove,
Da skal Børn i Moders Liv GUD love;
De Halte, Lamme, Maalløse, Stamme
Giør oc det samme, De Gromme, Gramme

Og Grove.

10.Naar jeg mig fra Top til Food betragter,
 Ingen Lem paa mig for god jeg agter,
Var de saa smukke Som Silke-dukke,
 
De jo skal bukke Med ydmyg Sukke
Og Fagter.

 

 11.Men O Mennisk! tør du vel det meene ?
 At Guds Navn skeer Ræt og Skel alleene,

For Præst og Bonde Med blotte Munde
Ham love kunde ? Ney, ingenlunde

Det eene.

12.HERrens Navn hos os paa Jord kand ikke
Helliges ikkun med Oord og Nikke;
Ney; hvor du svæver Og hvor du stræver,
 
See til du lever, Som Guds Oord kræver
Til Prikke.

 

13.Lad Dit Lius for Folket smukt saa brænde,
At enhver Din Dyyd og Tugt kand kiende,
Leev ej begierlig, Ej Folk besværlig,

Leev from oc ærlig, Mod hver Mand kiærlig.
Til Ende.

14.Had alt det Gud i sit Oord self hader,
At Vellysten dig paa Jord ej skader,
Sky Synd og Lyyder, Som GUD forbyyder,
Elsk Tugt oc dyder, som dig bepryder
Og bader.

 

15.Men vilt du paa Synders Vey henstiige,
Og fra Dyyden blues ey at viige,

Da dine Lemmer Guds Navn beskemmer,
Guds Aand bortskremmer Og ey forfremmer

Guds Riige.

16.Men O GUD! forhindre sligt at blive,
Hvad som er u-gudeligt fordrive!

At vi vor' Tider, Mod synden strider,
Naar Tiiden lider, Hos Dig omsider

At blive.

 

Petter Dass:» D. Mort. Luthers Lille Catechismus/
Forfattet I
Beqvemme Sange«, 1698. Her efter en udg. Kjøb. 1721.

 
 
 

En gammel præstegård fra senere tid.
Men sikkert lig Petter Dass
bosted og præstegård.

 
 
retur