Fra Gram kirke
 
Den store Mester kommer
 
   

Den store Mester kommer;
Fuldkjærlig er hans lid:
Han sidder ved Smeltediglen
Og luttrer Sølvet med Flid

Han seer paa Diglen nøie,
Han veier Tid og Stund;
Naar Ertsen i Strøm udsmelter,
Han stirrer dybt i dens Grund.

 

Han kj ender Tegn og Mærke
Paa Klarheds Gjennembrud,
Naar Sølvstoffets ædle Indre
Af Ertsen luttrer sig ud.

Det Øieblik Han venter
Og agter kjærlig paa,
Naar klarlig hans eget Billed
Vil dybt i Sølvspeilet staae

 

Da glædes høie Mester,
Da Værket er fuldbragt,
Da priser det ædle Sølvstof
Sin Mesters Daad i sin Pragt

Den store Mester kommer,
Som smelter Sjæl og Sind:
Han sidder ved Hjertegruben;
Han seer i Sjælene ind

 

Og har i Hjertedybet
Sit Billed klart han seet,
Saa glædes den høie Mester;
Saa er hans Gjerning alt skeet

B. S. Ingemann.
Nordisk Tidskrift for Christelig Theologi.
Udg. af Th. W. Oldenburg
 og P. Chr. Kierkegaard. 1841

  
 
 
 
 
 
 

 
Gram kirke, atter -
 
oversigt